Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
deriksberg Allee. Prokurator Bjerring, eller som han
kaldtes, den lille Marat, foreslog engang i Spog, at de to
uadskillelige skulde lade sig male og hænge udenfor Huset,
ligesom de vilde Dyr paa Vesterbro. Øhlenschlæger led
dengang ofte af Mareridt, saa at han foer op i Søvne; én
Nat vækkede han Steffens med et forfærdeligt Brøl, som
om han havde en Kniv i Halsen. «Min Gud!» raabte
Steffens, «hvad er det?-» ••Røvere», rallede den anden, «de
myrde mig!« «Almægtige Gud!» raabte Steffens’og
styrtede ud ’paa Gulvet i den bælgmørke Stue (thi. Skodderne
var lukkede). Nu var Øhlenschlæger imidlertid kommen
til sig selv og sagde, at del kun var en Drøm. Men
Vennen vilde ikke tro del; han løb ind i den anden Stue og
kom lidt efter tilbage med tændt Lys og dragen Sabel.
Øhlenschlæger havde ondt ved at overbevise ham om, at
det hele var Indbildning1).
I denne Sommer kom Steffens vel ikke til at gjøre
nogen geognostisk Rejse til Norge, men derimod ved
Schimmelmanns Hjælp en mindre, hvis sidste Maal var al
undersøge Saltkilderne ved Ol (1 esl oh e og Gibsbjerget ved
Segeberg. Han begyndte Rejsen med at besøge sin Ven
J. P. Mynster i Spjellerup Præstegaard. I det Brev, hvori
han melder sin Ankomst til denne, skriver han: «Jeg véd,
du vil med Gjæslfrihed og oplyst Tolerance huse en
for-skregen Alheist og Gudsbespotler, der uden Skam og Sky
vover at erklære disse Tiders Theologi for apokryfisk og
den udskregne Goethe for kanonisk«2). Man faar her et
Indtryk af den Snak, der gik om Sloffens. Han berejste
nu Stevns, Møen, Skaane, Rygen, Meklenborg, Holsten,
alle Vegne for at efterforske Lagene i Jorden. Ved sine
Undersøgelser af det ovenomtalte Gibsbjerg og Sallkilder
kom lian til den Overbevisniug, at de kunde drives med
ganske anderledes Fordel for Staten end hidtil, og indgav
praktiske Forslag, sigtende dertil, men der blev ikke taget
’) Øblensehl. Erindringer 1,885.
>) Af efterladte Breve til J. P. Mynster. 2 Br.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
