Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Urolige Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
ingen vidste, hvor længe denne Tilstand vilde vare. »Vi leve
her saa fattigt som muligt», skrev Schleiermacher til
Henriette Her/.’), »egentlig mere end muligt. Thi ved Mangel
paa Vin og den overvejende vegetabilske Næring lider min
Sundhed. — Brænde er her slet ikke al faa; vi brændte
den sidste Pind, men har til Lykke endnu faaet en halv
Favn af den franske Kommissær uden Penge, ellers havde
vi maattet fryse».
Snart klarede det dog noget op, saa at Schleiermacher
d. 14de Novbr, kan skrive: »Af deu förste Nød ere vi ude,
idet jeg har faaet en Del af min Løn, og Steffens nogle
Penge af anden Kilde. Endnu leve og ho vi sammen, men
jeg véd ikke, hvor længe det vil vare, da Kvinderne dog
har det meget ubekvemt derved». Trods de trykkende
Udsigter var de dog i det hele ved godt Mod, enkelte
Venner saa’ de jævnlig, deriblandt nogle Studenter, som
uagtet Forbudet var blevne i Halle. Om Aftenen glemte de
under livlige Samtaler ofte Øjeblikkets truende Alvor. Men
de Efterretninger, som indløb om Begivenhedernes Gang,
rev dem bestandig paany ud af den rolige Stemning.
Napoleon havde holdt Indtog i Berlin den 27de Oktober; en
almindelig Bedøvelse havde grebet især de preussiske
Befalingsmænd; den ene Fæstning overgav sig efter den
anden, ofte til langt svagere franske Afdelinger. Preussen
var falden, og dets Fald var stort! Mange bøjede sig
ydmygt og krybende for Erobreren, andre var fortvivlede.
Ikke saaledes Steffens og Schleiermacher. »Den
almindelige Opløsning er skrækkelig», skriver denne sidste, »og
man ser fra alle Sider en Afgrund af Nederdrægtighed og
Fejghed, af hvilken kun nogle enkelte, blandt dem
fornemmelig Kongen og Dronningen, rage frem. Det gamle Saar
er voldsomt aabnet, Kuren er fortvivlet, men Haabet maa
endnu ikke opgives1)». — «Tugtens Ris maa nu gaa hen
over alt, hvad der er tydsk; kun under denne Betingelse
’) Aus Schl. Leben 2, i. Novb. 1806.
*1 Brev tit Reimer uden Datum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
