Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Steffens’ Død og Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
bern skriver: «Man kunde sige til barn: du kan dø, thi
du har levet! Hvilken glædelig Skat har han ikke efterladt
os, som have kjendt ham, i hans hele ideefyldige,
idee-sprudlende Personlighed.»’) Øhlenschlæger skrev jet
Digt, der begyndte saaledes:
En Yngling Doden ruramed,
vel var han to og syvti Aar,
dog varmt hans Hjærte flammed
som l hans Ungdoms Vaar.
I Videnskabernes Selskab holdt H. C. Ørsted en
Mindetale over Steffens, hvori han blandt andet dvælede
ved den Uro, som var et Særkjende for en betydelig Del
af hans Liv, og som han fandt var for en stor Del en
Følge af hele hans Personlighed. »Med al hans Sans for
den ydre Verden, fordybede han sig dog ofte saaledes i
den indre Verden, han skabte sig selv, at han kom til at
overse de flersidige Forhold, som maa opfattes, idet man
vil gribe ind i Omgivelsen. Han lededes herved ofte til at
fatte mindre heldige Beslutninger, og hans store Fyrighed
lod ham straks skride fra Tanke til Udførelse, saa at han
indvikledes i Strid, snart med sine Venuer, snart med sine
Kolleger, snart med Universitetets Bestyrelse og deriblandt
med Ministeriet for Undervisningen. Men de Spændinger,
hvori han kom, var sjældent uopløselige; han var ligesaa
forsonlig, som fyrig, saa at han baade selv var rede til at
hæve de fjendtlige Forhold, og blandt velsindede
Modstandere lel fandt Aander, som paany kom ham i Møde.n
Ligesom der i Berlin var udgaaet Opfordring til al
rejse et Mindesmærke paa Steffens’ Grav, saaledes skete
der ogsaa her hjemme Indsamling dertil. Paa Grund af
det spændte Forhold til Tydskland blev Udbyttet af denne
ikke saa stort, som det ellers vilde blevet.
Det skjønneste Minde over Steffens var dog uden Tvivl
det, Grundtvig rejste ham, da han sang:
’l Brev fra Zeuthen til Sibbern, og denne igjen til ham, 26de Marts
1845.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
