Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Utdrag av doktor Watsons dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— ansigtet i vognen, skikkelsen mot maanen. Var
han ogsaa ute i denne syndflod — den
hemmelighedsfulde vakt, den mørkets mand?
Om ettermiddagen tok jeg min regnkappe paa
og vandret langt ut paa den opbløtte mo. Regnet
pisket mig i ansigtet, og vinden hvinte i mine
øren. Gud hjælpe dem, som er ute paa den store
myr nu; selv det faste land er blit et morads. Jeg
fandt den sorte klippekam, hvor jeg havde set den
ensomme skikkelse, og fra dens taggete top kunde
jeg nu selv se utover de dystre strækninger
nedenunder. Regnbyger drev over den rødbrune flate,
og tunge, blyfarvede skyer hang lavt over
landskabet eller bugtet sig i graa ringe om de
fantastiske høidedrag.
I en aapning tilvenstre, halvt skjult av taaken,
hævet sig i det fjerne over trærne de to tynde taarne
paa Baskerville herregaard. Det var det eneste
vidnesbyrd om menneskelig liv, som jeg kunde
opdage, med undtagelse av de forhistoriske hytter,
som laa tæt strødd utover høideskrenterne. Derimot
var der intet spor at se efter den sælsomme
skikkelse, som jeg havde set paa dette sted to nætter før.
Da jeg gik tilbake, blev jeg indhentet av
doktor Mortimer, som kom kjørende i sin gig ad en
daarlig vei fra en liten gaard Foulmine i utkanten
av moen. Han havde været meget opmerksom mot
os, og der er neppe gaat en dag, uten at han har
været paa Baskerville herregaard for at høre om
vort befindende. Han vilde endelig, at jeg skulde
ta plads ved siden av ham, og kjørte mig hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
