Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
forskjellige Landes mest eiendommelige Bygnings
stil var fremstillet i de saakaldte Nationalfacader,
saa man Norge, Sverige, Eusland og Scliweiz repræ
senterede ved Laftehuse.
Man anvender enten rundt Tømmer med 16— 18
cm. Top (hyppigst 16 cm.) eller firskaaret, 13 X 16
cm. (Bredden 13 cm., Høiden 16 cm.).
Et horizontalt Lag Tømmer rundt alle Yder
vægge og i samtlige indvendige Yægge kaldes et
OmJivarv eller Omfar.
Efter Maaden, hvorpaa Tømmeret behandles, og
de forskjellige Omhvarv forbindes med hinanden, kan
man adskille mellem følgende 5 forskjellige Lafte
konstruktioner:
a. Medhuglaft.
b. Firskaaret Laft.
c. Kilélaft.
d. Staflaft
e. Isolationslaft.
a. Medhuglaft
Dette er den ældste og tillige endnu den mest
almindelige Laftemethode her i Landet.
Konstruktionen har holdt sig uforandret i flere
hundrede Aar; men den lider af enkelte væsentlige
Mangler, som er afhjulpne ved de nyere Kon
struktioner.
Den er at anse som forældet og burde ikke
mere benyttes.
Imidlertid vil det vel gaa her som i mange
andre Brancher af Bygningskunsten, at nye For
bedringer først langsomt faar Indpas, idet de gamle
indgroede Vaner holder sig i lange Tider, trods
deres Feil.
Ved Medhuglaft benyttes rundt Tømmer, der
hugges eller skjæres paa 2 Sider for at danne paral
lele Væggeflader.
Væggens Tykkelse bliver herved 13—15 cm.,
eftersom Tømmerets Topdiameter er 16—18 cm.
Stokkene «inedhugges» paa Undersiden, det vil
sige, de forsynes her med en Udhuling, der kaldes
Medhug, og hvorefter Laftemethoden har faaet sit
Navn.
Medhugget udhules noget mere,
end Ryggen paa den underliggende
Stok kræver (Fig. 24), fordi det
tø- jj. t omtrent er umuligt med alminde-
J ligt Lafteværktøi at gjøre Udhu-
x^^<<? Overflade af den nedenforliggende
* &** Stok kaldes Medfaret.
Fig. 24.
For at bestemme Medhuggets Størrelse lægges
Stokkene først løst paa hinanden, hvorefter de «med
drages», d. e., man afmærker med en Passer, som
kaldes Meddrag, hvor meget der maa udliules af
Stokkens Underside.
Da de runde Stokke er tykkere i Roden end i
Toppen, maa man passe paa at lægge den ovenpaalig
gende Stoks Rodende ret over den underliggende
Topende og omvendt for at kunne faa de forskjel
lige Omkvarv horizontale. Specielt er det af Vig
tighed, at saa er Tilfældet med øverste Omlivarv,
forat Bjælkelaget og Taget kan faa en horizontal
Underlagsflade.
Omlivarvene fæstes til hinanden ved Hjælp af
Trænagler, der kaldes Dømlinger. (Fig. 25).
Disse forarbeides af seigt, tørt Træ
og gjøres runde med 4 cm. Diameter
og 8 cm. Længde
Hullet i Stokken bores dybere end
Dømlingens Længde. Dette gjøres, for
at ikke Dømlingerne skal hindre Væg-
gens frie Synkning.
Forsømmes denne Forsigtighedsregel,
saa vil Væggen siden blive utæt eller
«glissen», idet Stokkene kommer til at
ride paa Dømlingerne.
Disse anbringes i Nærheden af alle
Døre, Vinduer og Nav samt forøvrigt
i en indbyrdes Afstand fra hinanden
Fig. 25. lig 2m. De maa imidlertid i samme
Stok (over og under) ikke komme hinanden nærmere
end 32 cm.
De væsentligste Ulemper ved denne Laftekon
struktion er, at Væggene synker meget sammen,
er lidet stabile og vanskelige at tætte.
Den store Synkning kommer især deraf, at Stok
kene hviler paa hinanden med saa smaa Flader,
idet det kun bliver Medhuggets Kanter, som tryk
ker ned paa underliggende Stoks krumme Overflade.
Stabiliteten er liden, fordi Understøttelsespunk
terne ikke kommer lige langt fra Tyngdepunkterne.
Medhuggene faar nemlig en ulige Størrelse og
kommer ikke altid midt i Væggen. Trækker man
Forbindelseslinier mellem Midtpunkterne af Med
farene, saa vil man finde, at disse ikke falder sam
men med Væggens lodrette Midtlinie, men gaar i
zikzak, snart indover og snart udover.
Følgen heraf er, at man foruden Tyngdens lod
rette Paakjending vil faa horizontale "Kraftkompo
nenter, virkende undertiden udåd og undertiden
indad. Disse Komponenter trykker Stokkene ud af
deres oprindelige Leie, saa at Væggen i Tidens Løb
kommer til at bugte sig dels udåd, dels indad.
Det her forklarede fremgaar nærmere af Fig.
lingen saadan, at Stokkene alle-
steds passer nøiagtig sammen.
Fugen eller Spillerummet mel-
lem Medhugget og den krumme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
