Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
For de i Handelen almindeligst forekommende
J_ Bjælker varierer ved de bredflangede Bredden
fra 6—20 cm. (Høiden altsaa 3—lo cm.), og ved de
høistammede er H og B fra 2—14 cm.
Flangens og Stammens midlere Tykkelse er ved
de bredflangede Bjælker = 0,15 H -(- 1 mm. og ved
de høistammede = o,i H -f- 1 mm.
Pladejernsbjælker.
Ved Spændvidder over 11 m. foretrækker man
i Regelen at anvende Pladejernsbjælker istedetfor
valsede Smedejernsbjælker, da det falder kostbart
at valse Bjælker i ét Stykke, naar de faar større
Længde end 11 m. og sværere Vægt end 500 kg.
Man danner "f formede Pladejernsbjælker iße
gelen af 6—15 mm. tykke Jernplader og Vinkeljern,
der forenes ved Klinknagler.
Stegen a (Fig. 150) dannes af en Plade paa høi
Kant. Den øvre Ramme (b), der
1> kaldes Trykrammen, og den nedre
(c), der benævnes Strækrammen,
dannes af Plader, der lægges lod-
ret paa Stegen og forbindes med
denne ved 4 Vinkeljern og Klink-
nagler
Alt efter den Styrke, som
e fordres af Bjælken, dannes Ram-
Fig. 150. merne af en eller flere Plader,
lagte paa hinanden.
Bjælkens Høide er i Regelen Vis—Vis af Læng
den ved store Spændvidder og V20—V25 ved mindre
do. En 14 m. lang Bjælke vil saaledes faa en
Høide = 0,8 m., medens en 10 Meters Bjælke kan
nøie sig med 0,5 m. Høide.
Nedenstaaende Tabel giver en Oversigt over
de almindeligst forekommende Bjælke-
• dimensioner med deres Vægt pr. løb.
$ \ m. (g) og deres Modstandsmoment (W)
i w//////& "t y cm* Bogstavernes Betydning er: H
*—$—*" = Høiden, B = Bredden, d =Plade-
Fig. 151. tykkelsen i Rammen, t = do. i Ste
gen, s = Vinkeljernenes Bredde (Fig. 151) og r =
deres Tykkelse, altsammen udtrykt i cm.
H. B. d. t. s. r. g. W.
30 15 1,0 1,5 7 1,5 114 1076
35 17,5 1,0 1,5 8 1,5 134 16438 1,5 134 1643
40 20 1,0 1,5 9 1,5 153 2351
45 22,5 1,25 1,5 10 1,5 183 3232
50 25 1,5 1,5 11 1,5 209 4257
55 27,5 1,5 1,5 12 1,5 236 4917
60 30 1,5 1,5 13 1,5 260 6177
Kolderup Husbygningskunst
Bjælkens Bæreevne beregnes efter samme For
mel som for de valsede Bjælker, altsaa:
P"1 maa da være > Q, der repræsenterer Gul
vets Vægt (den permanente og tilfeldige Belastning).
Man kan foreløbig sætte Bjælkens Vægt pr.
løb. m. i kg. g = 16 1 å 20 1, altsaa G= 16 P å 20 P
og derved af Formelen
hvorefter man af Tabellen kan finde den for Anled
ning passende Bjælke, der med sit nøiagtige Mod
standsmoment og virkelige Vægt efter Formelen
Den nøiagtige Beregning af Modstandsmomentet
W kræver ved disse Bjælker paa Grund af Hul
lerne for Klinknaglerne etc. en mere vidtløftig For
mel, idet nemlig:
Bogstavernes Betydning sees af Fig. 152. Paa
denne er kun vist Klinknaglehullergjennem Stegen;
thi disse maa aldrig ligge i samme Vertikalplan
-r> _ som Hullerne gjennem
Rammerne.
i Naglerne anbringes i
; \ Almindelighed ien indbyr-"A
! ] des Afstand fra hinanden
! 1 = 16 cm. Deres Diame
_r ter er fra 1,5—2,5 cm.
;* ? * f t Ved lange Bjælker
i !- 1 J maa Pladerne skjødes
* 1 ’( .i Dette sker for Stegens
’ 1 Vedkommende paa den
Maade, at Pladerne stødes
stumpt mod hinanden, og
Fig. 152. paa hver Side anbringes
en Skjødningsplade,
der forbindes med Ste-
gen ved Klinknagler. I
1 Rammerne lægges i Re
-^gelen Pladerne stumpt
ved hinanden og nagles
! til Vinkel] ernene.
; Ved store Spænd-
j£ > vidder anvender man de
Fig_ is3_ saakaldte Fairbairn’ske
Pladejernsbjælker. (Fig. 153)
w
F = 60 . -^L> Gt
"W
Q = 60.-y-T-G
beregne W = ’ ,
fiO W
P = -i- Gr skaffer en Yærdi af P Q.
w_B(H3^-Hi3) +b(Hi3 -^H23 + H33 -r-H43) + t.H43
W ~ 6 H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
