Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Finder et Sammenstød mellem to Gavltage Sted
ikke ved Bygningens Hjørne, men nærmere Midten,
idet Hovedbygningen fortsætter forbi Sammenstødet,
vil det sammensatte Tag komme til at se ud, som
i Fig. 356 fremstillet, saafremt begge Tåge har
samme Høide.
Fig. 366.
Man faar lier to Kehlspærrer, ab og ac, der i
Punktet a støder sammen med Spærren ad.
Er Fløibygningens Tag lavere end Hovedbyg
ningens, som vist i Fig. 357, saa ordner man sidst
nævntes Spærrebind uafhængige af Fløibygningens
og kammer Kehlspærrerne paa Hovedbygningens
Spærrer. Gjennem Punktet a kommer altsaa et
helt Spærrebind dfe.
Fig. 357.
Er endelig Fløibygningens Tag det høieste, saa
fremkommer det i Fig. 358 viste Tilfælde.
Fig. 358.
Fløibygningens Tagværk konstrueres da først
uafhængigt af Hovedbygningens som et Valmtag
med Gradspærrer fra a til b og c. Kehlspærrerne
de og f’g kammes paa Fløibygningens Spærrer.
Man kan ogsaa skifte Grad- og Kehlspærrerne
sammen med Spærrerne eh og gh. Isaafald er det
bedst at forlænge Hovedbygningens Mønsaas fra g
til e for at tilveiebringe en god Afstivning. Findes
ingen Mønsaas, bør en Rigel anbringes mellem Punk
terne e og g.
Har en Bygning et Fremspring eller saakaldt
Risalit, se Fig. 359, 360 og 361 i Oprids, Tversnit
og Griuidplan, saa vil man faa et sammensat
Tag i Lighed med det i Fig. 357 viste.
Fig. 361.
Er Fremspringet mindre end 0,5 m., saa anord
ner man undertiden kun en Opskalkning (Fig. 362),
eller Tagrenden lægges ovenpaa Fremspringet efter
Fig. 363. Sidstnævnte foretrækkes i Regelen. Man
behøver isaafald intet sammensat Tag.
Fig. 362. Fig. 363.
Støder Fløi- og Hovedbygningerne sammen un
der skjæve Vinkler, bliver Tagkonstruktionerne i sine
Hovedtræk de samme, som ovenfor beskrevet.
5. Mansardtage.
Vi har tidligere omtalt, hvordan Tagfladernes Heidning
ved et Mansardtag kan bestemmes.
Selve Tagværkets Konstruktion kan anordnes paa forskjel
lig Maade, enten med staaende eller liggende Tagstole. Saavel
Hauebjælketage som Aasetage kan benyttes. Førstnævnte
blev udelukkende brugt i ældre Dage. Ogsaa Hængværks
konstruktioner kan komme til Anvendelse.
Da Mansardtagene er forbudt i vore Byer, skal vi kun om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
