Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
i
I
Istedetfor at fæste Skiferen ved Spiger, har
man i den nyere Tid ogsaa begyndt at hænge den
op i smaa Hager af galvaniseret Jerntraad (Fig. 549).
Fig. 549.
Denne Methode er en Opfindelse af Mauduit &
Béchet i Paris.
Den har flere store Fordele, hvoraf specielt
fremhæves den Lethed, hvormed en Skifersten kan
udtages og erstattes med en ny.
Hagen hænger paa Lægten, og Stenen hviler i
Hagens korte Krog, der altsaa bliver synlig paa
Taget. Ligger Skiferen paa Bordtag uden Lægter,
saa tilspidses Hagen og slaaes ind i Bordene som
en Spiger. Hagens Længdearm ligger i Fugen mel
lem to til hinanden stødende Stene, saaledes at den
ei hindrer de ovenfor liggende Stene i at faa et
fladt Leie paa de underliggende.
Naar en Skifersten skal ombyttes med en ny,
bøier man simpelthen den korte Krog og stikker
den nye Sten ind. Man slipper paa denne Maade
at spigre udenfra og derved give Anledning til
Lækage, ligesom man undgaar at slåa Huller i
Stenene.
Som en anden Fordel kan fremhæves, at Ste
nene ligger sikrere for Storm, fordi de fastholdes i
sin nederste Ende, saa Vinden ei kan løfte dem op.
For med Lethed at kunne gaa paa et Skifertag
ved forefaldende Separationer fæster man til Bord
taget stærke Kroge af galvaniseret Jern, hvori en
Stige kan ophænges.
Skifertage bør altid forsynes med Tagluger i
passende Afstande, forat man gjennem- disse med
Lethed kan komme ud paa Taget med Stigen ved
forefaldende Reparationer. Krogene og Vinduerne
ordnes saaledes, at man fra sidstnævnte let kan
naa Krogene med Stigen uden at behøve at passere
for langt paa Skifertaget.
Man kan ogsaa betjene sig af Stiger, der kon
strueres saaledes, som Fig. 550 viser. Det almin
deligste er dog at benytte en Lægtestige af Træ med
Jernkroge i.
Anbringer man en Række faste Kroge i Taget,
hvilket altid er at anbefale, saa giver man Krogens
Længdearm (Fig. 551) en liden Bøining, svarende
til Skiferens og Lægtens Tykkelse, saaledes at Ar
men oventil kan fæstes til Bordtaget under Skife
ren, niedens den nedentil ligger ovenpaa samme.
Fig. 551.Fig. 550.
Forat Skifertækningen skal blive god, er det
af stor Betydning, at Pladerne er af ensartet Tyk
kelse og fuldkommen plane, ikke vindskjæve. Ste
nene vil ellers ikke ligge tæt sammen og er let
udsatte for at knække itu under Snebelastning
eller Sneskred.
3. Metaltage.
Metalplader anvendes ved meget flade Tåge
med Høide 1/g—Vl2 af Bygningens Bredde eller og
saa ved Taarne.
I Udlandet gjøres Metaltagene endnu fladere
end hos os, nemlig fra Ve —x/u (Vie er meget hyp
pig). Efter vore klimatiske Forholde er det imid
lertid ei raadeligt at gjøre Metaltagene fladere
end Vl2.
Fladheden afhænger forøvrigt meget af Tæk
ningsmethoden; thi ved enkelte Methoder, saasom
den saakaldte R,ude- eller Losangetækning for Zin
kens Vedkommende og ved Tækning med bølgefor
mede Jernplader bør man ikke gjøre Taget fladere,
end at Taghøiden er Ve af Bygningens Bredde,
Metaltage er kostbare og anvendes derfor ikke
meget ved private Boliger.
Det er valsede Plader af Kobber, Bly, ZinJc eller
Jern., som kommer til Anvendelse. Især er ZinJc
eller Jernplader de mest benyttede paa Grund af
deres større Prisbillighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
