Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 1. Døre og Porte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
maa sørges for, at der er et lidet Spilleruin imellem
dem; thi ellers vilde Bevægelsen ei gaa saa let.
Hvert Blad er ved Hængsler for almindelige
Døre 4 cm. bredt og 6 cm. høit. Bredden maa ikke
være større end Ramtræets Tykkelse, forat Bladet
kan faa Plads paa Kanten af Ramtræet og i Dør
karmens Fals.
Istedetfor at fæste Tappen e ved Stifter til
Bladet a’s Hylse, er det fordelagtigt at skrue den
fast i samme. Naar Tappen efter længere Tids
Brug slides, saa Hylserne begynder at gnide mod
hinanden, kan den ved Skruens Hjælp atter hæves
lidt, saa der paany bliver et lidet Spillerum paa
ca. 1 cm. mellem Hylserne.
Bladhængslerne, der ogsaa kaldes sammenfilede
Hængsler (Fig. 693), benyttes kun ved ganske smaa
og glatte Døre, saasom Tapet-
døre, Døre til Møbler, Butik-
diske, Lemmer, Luger o. s. v.
De bestaar af to lige Blade,
der griber i hinanden med Hylser,
hvorigjennem sættes en Stift.
Forbindelsen kaldes en Charniere-
<o
Fig. 693.
forbindelse. Det ene Blad har i Figuren 2og det
andet 1 Hylse.
Man har imidlertid Bladhængsler med flere
Hylser. Saaledes fremstiller Fig. 694 et Hængsel,
hvor Hylsernes Antal paa det ene Blad er tre og
paa det andet to. Den gjennemgaaende Stift er
Fig. 694.
her antydet med punkterede Linier. Den kan sidde
ganske løst i med et Hoved for den ene Ende, eller
den kan bøies om i Enden, saa den ei kan trækkes ud.
Undertiden kan Bladene gjøres lange og smale,
saaledes som Fig. 695 og 696 viser.
Fig. 695.
Fig. 696.
Kolderup : Husbygningskunst.
Omdreiningsaxen (Stiften) maa altid iigge ret
udenfor Sammenstødslinien mellem Døren og Ind
fatningen.
Opsatsstdbélhængslerne danner en Kombination
mellem Stabelhængsler og hollandske Hængsler.
Stabelen er nemlig fæstet paa samme Maade
som ved de hollandske Hængsler med et indfalset
og paaskruet Blad, medens Hængslet fæstes til
Døren ved et Blad af samme Beskaffenhed som
Stabelhængslets.
Disse Hængsler bruges ved lettere Porte og
glatte Døre i Karm.
Naar Porten eller Døren skal falde igjen af
sig selv, saa kan dette bevirkes paa mange Maader.
Det almindeligste har hidtil været at anvende en
Fjseder eller en Kontravægt.
Man kan ogsaa opnaa Hen-
sigten ved at anbringe Hængs-
lernes Tappe i lidt skråa Retning
eller ogsaa ved at lade Hyl-
(Q) serne glide mod hinanden med
* a skråa Flader efter en Spiral-
linie, saa at Døren løftes ved
Aabningen (se Fig. 697).
For Fremtiden vil vistnok
de af Stierlin patenterede selv-
luJckende Fjædercharnierer blive
stillede i Fig. 698, bestaar af 2
&LÅ Blade, der hvert med 2 Hylser
griber om en vertikal hul Bolt,
hvori er anbragt en Pakke Fjædre
af fineste Uhrfjæderstaal.
Denne Konstruktion har vist sig
i Besiddelse af saavel Styrke som
Varighed og har faaet stor An
vendelse.
Hovedoplaget for Skandinavien er hos
C. Krebs i Kristiania.
Stierlin har ogsaa Patent paa
den saakaldte «Dobbelt-Fjceder-Ohar
niere med Stopper», der sees af Fig.
Fig. 698.
699, 700 og 701, og som anvendes ved lette Vind
fangerdøre.
Ved Anvendelse af disse Hængsler kan Dørene
bevæge sig, hvilkensomhelst Vei man ønsker, altsaa
baade indad og udåd, og lukker sig selv.
Ved meget store Vindfangerdøre bør anvendes
«Stierlins Imperial» (Fig. 702), der anbringes oventil
i Hjørnet af Døren saaledes, at den stærke Vind
fangerfjæder a bores ind i Ramtræet ovenfra nedad,
medens Skinnen b fæstes lodret til Kanten af dette
og har altsaa samme Bredde som Dørtykkelsen.
w de mest almindelige.
Fig- 697< Disse Hængsler, der er frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
