- Project Runeberg -  Grundtræk /
28

(1888) [MARC] Author: Thomas Henry Huxley Translator: Ingebret Suleng - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Legemlige ting. A. Minerallegemer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i modsatte retninger er lige stærke, vil selvfølgefig
ingen af dem flytte sig af steelet, medens det übe
tycleligste overskud af kraft hos den ene sætter ham
istand til at trække den anden med.
22. Vægten af samme rumfang eller volum vand er
utider de samme betingelser en fast størrelse. Masse.
Tæthed.
Lad os nu sætte to tynde, graderede glasmaal
i de to skaaler og bringe dem i nøiagtig ligevægt.
Om vi da drypper en eneste draabe vand i det ene
maal, saa vil skaalen synke ned, hvis det er en
fin skaalvægt, dette viser, at draaben har vægt
Er maalene fint graderede, viser det sig, at vi
maa bringe akkurat samme volum vand i det ene
som i det anclet, for at bjælken skal staa i lige
vægt. Betydningen heraf er tydeligvis, at det samme
rumfang vand under de samme omstændigheder
altid har samme vægt.
I § 18 sagde vi, at to. legemer søger at be
væge sig mod hinanden med en gjensidig hastig
hed*), som for hvert legeme staar i omvendt for
hold til den mængcle stof, det indeholder. Men hvor
lecles skal vi maale stofmængden? Skal den maa
les ved det rum, den indtager, altsaa ved sit volum?
eller skal vi maale stofmængden i et legeme ved
dets vægt? Yi skal snart se, at et legemes volum
stadig forandrer sig, ettersom andre legemers tryk
paa det forandrer sig, og i endda nier fremtrædende
grad, nåar dets varmegrad stiger eller falder, me
f) Hastighed eller fart maales ved den længde, et legeme
tilbagelægger i en given ticl. Naar af to legemer’ det
ene gaar en meter i sekundet, det andet to, saa har det
sidste dobbelt saa stor hastighed som det første.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:17:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/huxgrund/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free