Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Ludovica, der ligefrem straalede under sin
kokette Bindehat, Forventningsglæde lyste i hendes
livlige Øjne, ungdommeligt Skælmeri gækkede
omkring hendes fine Mund, smaa Eroter, der
var bestemte for Cancelliraaden, legede i al
Uskyldighed paa hendes kysk tilslørede Barm,
en skælvende Bødme laa som et henaandet
Rosa paa hendes dunede Kinder, der var
hundrede Ynder, hundrede sjælelige Finheder der
kom og gik, lyste op, forsvandt som en
døende Tone og gled frem paan)7. Den
agtværdige Banquemand var overbevist om, at
Ludovica var paa den rigtige Side af de Tredive,
han var blødgjort, han var Pebersvend, det
forekom ham, at der sad en Guldpil i hans
venstre Side, lige durk igennem alle hans
Banknoter, de sad som spiddede Sommerfugle
og døde paa det yndigt smertende Vaaben, og
hans Hjærte der havde frosset bag tyve Lag
af Banknoter, det vaagnede og gav sig til at
blomstre lige paa Stedet, som de Blomster der
springe ud med Knald, Knop og Blomst i
samme Nu.
Ludovica hørte det fine Knald i
Banque-mandens vaagnende Hjærte og smilte.
»Jeg er Din og trofast til det sidste« sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
