Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Ro og fin Stilhed var over hendes Væsen,
der var en taknemmelig Glæde i hendes Øjne.
Hun bar en mørkerød Rose i sit sorte
Haar, ved hendes Bryst laa der en hvid Blomst.
Egentlig smuk, det var hun ikke, men der
var en mærkelig Dybde i hendes store, brune
Øjne, og det sorte Haar laa i svære Kranse
over hendes drømmeblege Pande.
»Vilde Du sé, hvorledes vi havde det i
vor gode Stilhed, du lille« sagde Stiftsfrøken,
hun holdt den unge Piges Haand i sin og
kælede for den.
»Men hvorfor er Du saa stille, Barn–
paa Din Geburtsdag — og al den Lykke Du
har gjort der inde i Staden — dine Øjne er
alvorlige.« — —
»Vi to har glædet os paa dine Vegne«
sagde Oldefader stille, inderligt.
Den unge Pige svarede ikke, men hnn
knælede ned midt mellem de to røde Stole.
En pludselig Medlidenhed med Alderdommen
havde paany ført hende ind i Salen, en
overstrømmende kærlig Medlidenhed, en
overvældende Kærlighedstrang, hun var altfor lykkelig,
nu i denne Time var en Drøm gaaet i
Opfyldelse, en Fremtid fuld af idel gyldne Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
