- Project Runeberg -  Iapetus Steenstrup i Ungdomsaarene 1813-1845 /
12

(1913) Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Examen artium, den første Studentertid og Hjemmelivet i Hillerslev. 1832-1835

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Professor, som skal examinere Dem, med Lægen Justitsraad Hansens Attest og bede
dem forunde Dem Tid til at orientere Dem, da De saa nok haaber nogenledes at kunne
tilfredsstille Examinator. Jeg har i min almindelige Indberetning anbefalet Dem paa
det Bedste og rent ud sagt, at ifjor vilde De have været efter al Sandsynlighed en god
Laudabilist. Gaa nu Prøven imøde med sindig Rolighed og den gode Samvittighed,
at det ej er Deres Skyld, hvad der brister! Glem ej saa snart De kan at meddele mig,
hvorledes det gaar baade Dem selv og Resten. Fortæl mig alt, hvad der ligger Dem
paa Hjertet, De véd, jeg stedse er med Deltagelse Deres hengivne Tauber

Ved Examen gik imidlertid Alt vel, og Steenstrup fik første Karakter (laud i 8 Fag,
haud i 4 Fag). Naturligvis var der stor Glæde i Præstegaarden, saaledes som det lyder
ud af Faderens Brev. »Til Lykke, kære elskede Iapetus! med Din heldigen overstandne
Examen. Maatte den have en velgørende Indflydelse baade paa Dit legemlige og
aandelige Velbefindende! Den gamle hæderværdige Colding har spaaet Eder alle rigtigen.
»Han faar min Sæl Laud«. Det sagde han om Dig, og jeg turde efter Din forknytte
Forfatning ikke haabe det. Af den gode Tauber fik jeg den ufortjente Bebrejdelse: »De
skulde have ladet ham gaa til Universitetet forrige Aar, da havde han været sikker paa
sit Laud, som de andre«. Vi højtideligholdt igaar Din Examen. Den gode Provst Hertel
havde flere Gange sagt: »Naar Iapet faar nu vel overstaaet sin Examen, ville vi have
en glad Aften«. Da jeg vidste af Eders forrige Brev, at Examen indtraf den 19de, kunde
jeg og regne mig til, at vi den 24de fik Udfaldet at vide, hvorfor vi indbød Provsten med
Familie til os den Dag. . . De kærligste Hilsner og Lykønskninger fra os alle — fra hvert
Menneske i Gaarden, de drak igaar Din Skaal i ægte Rum« (24-10-1832).

Det har dog sikkert naget Steenstrups Ærekærhed, at det havde Udseende af,
at der ved Examen artium var taget paa ham med stor Lemfældighed, og at det gode
Udfald mere skyldtes Professorernes Velvilje end hans Evner og Kundskaber. Pastor
Steenstrup maatte bede Sønnen om at lade være med sin Forknyttelse. »Naar Du føler
Dig rask og vel tilpas, bryd Dig da ej om, hvad der fortælles ved et Glas Vin paa
Klubben i Aalborg«. I hvert Fald tog Steenstrup fuld Oprejsning da han i April underkastede
sig første Del af anden Examen med 2 præ, 2 laud, 1 haud. I et Fællesbrev til Sønnerne
udbryder Faderen: »Lovet være Gud for den glade Tidende, jeg igaar modtog paa
Posthuset, om min Iapetus! Det var glædeligt, at han stod sig saa kæk til Examen, men
end glædeligere at hans Helbred forøges og bestyrkes, saa han genfødes til ny og
forøget Kraft! Du kan tro, kære Petus, at Din Skaal blev drukket. Folkene fik straks
københavnsk Brændevin, og Moder, Søstre, Brødre, Tante Jane, Tante Lerhøi og
Cousine Marie drak Chokolade paa Dit Velgaaende. De tre fremmede have været her et
Par Dage. Her er Glæde og Fryd«. Kammeraterne forsikrede da ogsaa om Steenstrups
stadige Fremskridt i Helbred: »Han er fuldkommen rask og frisk, jeg synes han er raskere
end han nogensinde har været, han gør bestandig Kommers«, skriver Andreas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:50:23 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/iapetus11/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free