Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
«Jeg vilde gjerne tale med dig, Ragna,»
kom det endelig igjen, «om — om den sag,
som i det sidste har beskjæftiget os. Jeg
mener det skridt, du liar taget uden — uden
mit vidende derinde — i byen.»
«Ja, far.» Hun forsøgte at være ganske
rolig i stemme og ansigt.
«Det var jo en vanvittig ide af mig,
naturligvis, et øieblik at kunne tro, at vi
forældre, vi fædre, i vor tid kan forbyde
vore børn noget — nogetsomhelst.» Han
saa bort paa hende. «Nogetsomhelst, siger
jeg. Men,» han optog sin vandring over
gulvet, «jeg vilde altsaa saa rolig, jeg kan, Ragna,
— saa rolig, jeg kan, — forklare dig mine
grunde for min opfatning. Jeg vil bede dig
betænke, hvilket uensartet egteskab dit —
med -— i tilfælde vilde blive. Ifølge vor
slegts traditioner, vor embedsslegt, min kjære,
og ifølge det blod, Ragna, som du, om end
i ringe mon, har i dine aarer efter din far
og din salig bedstefar — velsignet være hans
minde — vil du, efter min opfatning,
ødelægge dit liv, dine evner, dine kvindelige . . .
Du er den eneste, jeg har, Ragna —» brød
han af, og hans ellers røde ansigt blev ganske
blegt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
