Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
imod en fra tusend usagte ord» — som din
lille blomst af en frue engang sagde. Smukt
du reste, men upraktisk.»
Sæmund følte sig ilde berørt, naar Sand
hentydede til Ragna, han gjorde det altid i
det sidste med et lidet anstrøg af ironi.
«Har Ragna sagt det, saa er det ialfald
sandt nok, at intet kunde vel være bedre
end at føie sit publikum revet med, uden
ord, — men det blev ikke vore dages
publikum, Jens far.»
«Jeg gav, — jeg gav —• gud ved, om
jeg ikke gav den halve succes for, at Karen
kunde været med mig idag,» brød
Landevold Berge ud og tog atter Sæmund i armen,
«hun vilde forstaaet det! At denne
forfærdelige skygge skulde falde ind over mig —
formørke alting for mig!»
Han løftede hatten og strøg sig gjennem
haaret, men hans øine bar fremdeles lidt af
sit straalende udtryk.
«Hellige jomfru, hvor deilig hun sagde
de sidste replikker!»
De mødte Gitta Jensen med sin mand
under armen.
«Ja, hvad synes dere vel, — den hellige
egtestand bliver moveret til musikkens toner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
