Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GODSEJER ULFHEJM.
Fjeldtågen er farligere.
(Hun river sig løs, går hen til kløften og ser ned, men farer hurtig
tilbage.)
GODSEJER ULFHEJM
(går hende imøde og ler).
Nå, svimler det lidt for Dem?
FRU MAJA
(mat).
Ja, det også. Men gå derbort og se udover.
De to, som kommer -
GODSEJER ULFHEJM
(går hen og bøjer sig ud over bergvæggen).
Det er jo bare Deres rovfugl - og hans
fremmede dame.
FRU MAJA.
Kan vi ikke slippe forbi dem, - uden at de
ser os?
GODSEJER ULFHEJM.
Ugørligt. Stien er altfor trang. Og her er
ingen anden vej ned.
FRU MAJA
(mander sig op).
Ja-ja, - så lad os trodse dem her da!
GODSEJER ULFHEJM.
Talt som en ægte bjørnedræber, kammerat!
(PROFESSOR RUBEK og IRENE kommer til syne op over dybet i baggrunden.
Han har sit plæd over skuldrene, hun en pelsværkskåbe kastet løselig
over sin hvide dragt og en svaneduns hætte over hodet.)
PROFESSOR RUBEK
(endnu kun halvt synlig over fjeldkanten).
Hvad, Maja! Skal vi to mødes endnu en gang?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
