- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
397

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - "Lord William Russell" og dets udførelse på Christiania teater 1857

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hertugen, et blik, hvori der ligger en bøn om
forbarmelse og en angstfuld spejden efter det indtryk, det
nysnævnte navn har fremkaldt; men hertugens
ansigt er ubevægeligt, thi det er Russells navn han
vil høre, og Howard skønner, at endnu én må
forrådes, ifald han skal kunne frelse sig; det sker -
endnu et navn opgives, derpå samme stumme spil
og således hele rækken igennem, indtil han kommer
til Russell - men nej, det er for meget, han kan
ikke, tungen svigter ham; da spores endelig på
hertugens ansigt det udtryk af tilfredshed, som
Howard med fortvilelse har spejdet efter, og da hin
hjælper ham på glid og selv nævner navnet, da er
det ligesom den letsindige mand ånder friere igen,
idet han udgisper:

I har det sagt, ej jeg, min høje Herre.

Hos hr. Jørgensen, som hertug Jacob, kommer
ethvert af rollens fremherskende træk til fuldkommen
klarhed; allerede i den tause gåen over scenen ved
hans første indtræden ligger der en hel
karakteristik; nok muligt, at man kunde ønske en noget
skarpere individualiseren, at bigotteriet, herskelysten,
hævnsygen o. s. v. havde åbenbaret sig i en
ejendommeligere, en fra alle andre mere adskilt
personlighed, men det blir et stort spørgsmål, om dette
kunde ske uden at stille hertugen for meget i
forgrunden og således forrykke stykkets naturlige
perspektiv. Priseligt er det, at hr. Jørgensen så stærkt
fremhæver det mørke religionssværmeri; thi i kraft
af dette får hertugen subjektiv ret ligeoverfor
Russell, og således er dog almindeligvis det sande
forhold, vilde alle skuespillere lægge tilbørligt mærke
dertil, så undgik man måske hine selvbevidste skurke,
som intetsteds findes udenfor scenen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free