- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
492

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Sigurd Slembe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indfinder sig ved en eller anden usædvanlig
kunstform; man véd ikke at finde sig tilrette, ikke fordi
man finder noget kunststridigt i den frapperende
form, men fordi man er uvant med den.

Det er derfor ikke umuligt, at forundring vil
være den fremherskende følelse hos mange af dem,
der tager Bjørnsons nye digt for sig. Et drama,
der egentlig er tre forskellige stykker, med tildels
forskelligt personale, med hver sin uafhængige
handling, og som dog tilsammentagne udgør et helt med
en fælles afslutning, – alt dette vil i de videre
læsekredse hos os måske komme til at fremkalde
indtrykket af noget påfaldende. Endvidere vil der
måske blive ført adskillig strid om, hvorvidt digtet
er bestemt til opførelse; adskilligt taler for at
sådant har været forfatterens hensigt, men meget taler
også imod. At det er beundringsværdigt
dramatisk bygget er visst, tvilsommere tør det være, om
det, teatralsk taget, har samme styrke. Det er
ingen historisk episode, Bjørnson i denne bog har
villet skildre, og det er ikke sagaens karakterer han
giver. Opgaven har været en ganske anden. Han
har benyttet et historisk stof, men forkastet det til
den valgte tid hørende historiske kostume.
Konflikten i digtet ligger ikke så meget i begivenhederne,
som i heltens sjælelige brydninger med sig selv, og
værket kan i så meget fuldere forstand kaldes en
storartet monolog, som hovedpersonen helt igennem
er fremstillet som den isolerte i verden, som den i
en forfærdelig forstand ensomme midt i massen.
Det er et menneske, Bjørnson har villet give,
udrustet med rige evner og mægtig vilje, med en
ubetvingelig trang til dåd og med ret til at handle, –
men uforstået og stødt tilbage af sin hele samtid.
Den kamp, Sigurd har at udkæmpe, hans flugt for
sine egne tanker, den bane han med karakterens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free