Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Tale ved festmiddagen i Christiania 23. Marts 1898
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tale ved festmiddagen i Christiania
23. Marts 1898.
Nu da jeg slog til lyd på mit glas, blev det så
stille omkring. Mig forekom det ialfald så. Men
bar man ventet, at jeg skulde svare udførligt på
alle de varme, venlige ord, som er blevet henvendt
til mig, så tager man fejl. For dem kan jeg kun
udtale min hjerteligste taksigelse i al almindelighed.
Og ligeså for al den hæder og hyldest, som vises
mig her idag.
Eller har man måske ventet, at jeg skulde give
mig til at tale om mine bøger? Det vilde jeg ikke
kunne. For så måtte jeg tage hele mit liv med. Og
det vilde blive en svært tyk bog, det alene.
Og så det til, at en sådan bog tænker jeg
virkelig på at skrive nu. En bog, som knytter
mit liv og min digtning sammen til en forklarende
helhed. Ja, for jeg synes, at jeg nu er nået så vidt
frem til en moden alder, at jeg må have lov til at
unde mig en smule pusterum, – tage mig et års
ferier; for et feriearbejde vilde jo en sådan bog blive
i sammenligning med den æggende og opslidende
dramatiske digtning. Og ferier har jeg egentlig
aldrig havt siden jeg for 34 år siden forlod Norge.
Jeg synes, jeg kan trænge til det nu.
Men, mine damer og herrer. De må ikke derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
