Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SIGURD.
Ej skal det ske, - end ikke om du så vil det.
ØRNULF
(heftigt).
Godt; hold du sammen med mine uvenner,
jeg drister mig endda til at gå mod jer alle!
SIGURD.
Hør mig vel, Ørnulf; den dag skal du ikke leve,
da vi to strides sammen; hæderligt forlig er der
mellem os, Dagny er mig kærere end våben og
guld, og aldrig skal jeg glemme, at du er hendes
nærmeste frænde.
ØRNULF.
Det vented jeg af dig, djærve Sigurd!
SIGURD.
Men Gunnar er min fosterbroder; fred og
venskab har vi svoret hinanden. Både i strid og i
fredsomme kår har vi fristet lykken tilhobe, og han er
mig kærest af alle mænd; hærfærd huer han ikke,
så bold han end er; - nu godt, mig kender I alle,
om mig véd I, at jeg ikke ræddes for ufred; men
her står jeg frem, Ørnulf, og beder om forlig for
Gunnar. Gør mig til vilje i denne sag!
ØRNULF.
Det kan jeg ikke; jeg måtte jo gå til spot for
alle kæmper, ifald jeg foer tomhændet til Island!
SIGURD.
Tomhændet skal du ikke fare. Her i viken
ligger mine to langskibe med alt det gods, jeg har
vundet i viking; der findes mange kostelige
kongegaver, kister med gode våben og andet ypperligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
