Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KONG SKULE
(efter et ophold).
Islændingen er visselig skald. Han taler Guds
dybeste sandhed og véd det ikke. - Jeg er som
en ufrugtbar kvinde. Derfor elsker jeg Håkons
kongelige tankebarn, elsker det med min sjæls hedeste
kærlighed. O, kunde jeg også knæsætte det! Det
vilde dø i mine hænder. Hvad er bedst, enten at
det dør i mine hænder, eller at det vokser sig stort
i hans? Får jeg fred i sjælen, hvis det sker? Kan
jeg forsage? Kan jeg se på, at Håkon sætter sig
sligt eftermæle! - Hvor det er dødt og tomt indeni
mig, - og rundt om. Ingen ven - ; Islændingen! (går
til døren og råber ud:) Er skalden gået fra kongsgården?
EN HIRDMAND
(udenfor).
Nej, herre, han står i forhallen og taler med
vagten.
KONG SKULE.
Så sig, han skal komme ind! (går nedover til bordet:
om lidt kommer JATGEJR.) Jeg kan ikke sove, Jatgejr; det
er alle de store kongelige tanker, som holder mig
vågen, ser du.
JATGEJR.
Det er med kongens tanker som med skaldens,
kan jeg skønne. De flyve højest og vokser bedst,
når der er stilhed og nat omkring.
KONG SKULE.
Er det så med skaldens også?
JATGEJR.
Ja, herre; intet kvad fødes ved dagslys; det
kan tegnes ned i solskin; men det digter sig en
stille nattetime.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
