Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KONSUL BERNICK.
Nej, det tror jeg nok; i et opagiteret samfund,
som det amerikanske. Men her i vor lille kreds,
hvor, Gud ske lov, fordærvelsen til dato ialfald ikke
har fåt indpas, her nøjes kvinderne med at indtage
en sømmelig om end beskeden stilling. Det er
forresten Martas egen skyld; hun kunde såmæn have
været forsørget for længe siden, hvis hun selv havde
villet.
JOHAN TØNNESEN.
Du mener, hun kunde have giftet sig?
KONSUL BERNICK.
Ja, hun kunde været meget favorabelt anbragt
endogså; hun har havt flere gode tilbud;
besynderlig nok; en ubemidlet pige, ikke længer ung, og
derhos ganske ubetydelig.
JOHAN TØNNESEN.
Ubetydelig?
KONSUL BERNICK.
Nå, jeg lægger hende det slet ikke til last.
Jeg ønsker hende overhovedet ikke anderledes. Du
kan vide, - i et stort hus, som vort, - det er
altid godt at have et sådant jævnt menneske, som
man kan sætte til hvad der forefald er.
JOHAN TØNNESEN.
Ja, men hun -?
KONSUL BERNICK.
Hun? Hvorledes? Nå jå, hun har naturligvis
nok at interessere sig for; hun har jo mig og Betty
og Olaf og mig. Menneskene bør da ikke i første
række tænke på sig selv, og allermindst kvinderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
