- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Sjette bind /
266

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Anden akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

når jeg er færdig med den, så véd jeg så omtrent,
hvad tid opløsningen begynder. Der er noget, jeg
vil sige Dem. Helmer har i sin fine natur en så
udpræget modbydelighed mod alt, hvad der er
hæsligt. Jeg vil ikke ha’e ham i mit sygeværelse -

NORA.

Å men doktor Rank -

RANK.

Jeg vil ikke ha’e ham der. På ingen måde.
Jeg stænger min dør for ham. - Så snart jeg har
fået fuld visshed for det værste, sender jeg Dem mit
visitkort med et sort kors på, og da véd De, at nu
er ødelæggelsens vederstyggelighed begyndt.

NORA.

Nej, idag er De da rent urimelig. Og jeg, som
så gerne vilde, at De skulde have været i rigtig
godt lune.

RANK.

Med døden i hænderne? - Og således at bøde
for en andens skyld. Er der retfærdighed i dette?
Og i hver eneste familje råder der på en eller anden
måde en slig, ubønhørlig gengældelse -

NORA
(holder for ørene).

Sniksnak! Lystig; lystig!

RANK.

Ja, det er minsæl ikke andet, end til at le ad,
det hele. Min arme, uskyldige rygrad må svie for
min faders lystige løjtnantsdage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/6/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free