- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Syvende bind /
126

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En folkefiende. Skuespil i fem akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ASLAKSEN.

Fuldkommen enig med taleren.

HOVSTAD.

Og i den foreliggende sag er det nu aldeles
utvilsomt, at doktor Stockmann har den almene vilje
imod sig. Men hvad er en redaktørs første og
fornemste skyldighed, mine herrer? Er det ikke at
virke i overensstemmelse med sine læsere? Har han
ikke fåt ligesom et stiltiende mandat til ihærdigt og
ufortrødent at fremme sine meningsfællers velfærd?
Eller skulde jeg kanske ta’ fejl i dette?

MANGE STEMMER.

Nej, nej, nej! Redaktør Hovstad har ret!

HOVSTAD.

Det har kostet mig en tung kamp at bryde
med en mand, i hvis hus jeg i den senere tid har
været en hyppig gæst, - en mand, som indtil denne
dag har kunnet glæde sig ved sine medborgeres
udelte velvilje, - en mand, hvis eneste - eller
ialfald væsentligste fejl er, at han mere spør’ sit hjerte
end sit hode tilråds.

NOGLE SPREDTE RØSTER.

Det er sandt! Hurra for doktor Stockmann!

HOVSTAD.

Men min pligt imod samfundet bød mig at
bryde med ham. Og så er der et hensyn til, som
driver mig til at bekæmpe ham og, om muligt,
standse ham på den skæbnesvangre vej, han er slåt
ind på; det er hensynet til hans familje -

DOKTOR STOCKMANN.

Hold Dem til vandledningen og kloaken!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:31:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/7/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free