Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berge livet i ham. Havde jeg ikke det gjort, så var
det stakkers skikkelige svinet bukket under i
selvforagt og fortvilelse for mange Herrens år siden.
Og så gamle løjtnanten da! Men han har nu
rigtignok fundet på kuren selv.
GREGERS.
Løjtnant Ekdal? Hvad han?
RELLING.
Ja, hvad mener De om det, at han,
bjørnejægeren, går der inde på mørkloftet og jager kaniner?
Der er ikke lykkeligere skytter til i verden, end han,
den gamle manden, når han får tumle sig der inde
mellem alt skrapet. De fire-fem fortørkede
juletræerne, som han har gemt på, de er for ham det
samme, som hele, store, friske Højdalsskogen; hanen
og alle hønerne de er storfugl i furutoppene, de; og
kaninerne, som humser bortefter loftsgulvet, det er
bamserne, som han gir sig i kast med, han, den
spræke friluftsgubben.
GREGERS.
Den ulykkelige gamle løjtnant Ekdal, ja. Han
har rigtignok måttet slå af på sin ungdoms idealer.
RELLING.
Mens jeg husker det, herr Werle junior, - brug
ikke det udenlandske ord: idealer. Vi har jo det
gode norske ord: løgne.
GREGERS.
Mener De, at de to ting er i slægt med
hinanden?
RELLING.
Ja, omtrent som tyfus og forrådnelsesfeber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
