Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GREGERS.
Hedvig er ikke død forgæves. Så De, hvorledes
sorgen frigjorde det storladne i ham?
RELLING.
Storladne blir de fleste, når de står i sorg ved
et lig. Men hvor længe tror De den herligheden
varer hos ham?
GREGERS.
Skulde ikke den vare og vokse for livet!
RELLING.
Inden tre fjerdingår er lille Hedvig ikke andet
for ham end et vakkert deklamationstema.
GREGERS.
Og det tør De sige om Hjalmar Ekdal!
RELLING.
Vi skal snakkes ved, når det første græsset er
visnet på hendes grav. Da kan De få høre ham
gulpe op om det "faderhjertet for tidligt frarevne
barn"; da skal De få se ham sylte sig ind i rørelse
og i selvbeundring og i selvmedlidenhed. Pas De på!
GREGERS.
Hvis De har ret, og jeg har uret, så er ikke
livet værd at leve.
RELLING.
Å, livet kunde være ganske bra’ alligevel, når
vi bare måtte få være i fred for disse velsignede
rykkere, som render os fattigfolk på dørene med den
ideale fordring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
