Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fruen fra havet. Skuespil i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BOLETTE.
Jo. Det er netop ham.
BALLESTED.
Se, se. Kommer han nu på disse kanter igen.
BOLETTE.
Det er derfor vi gerne vil flage.
BALLESTED.
Ja, det er jo nok så rimeligt da.
(BOLETTE går ind i havestuen.)
(Lidt efter kommer LYNGSTRAND frem på vejen fra højre og standser
interesseret, da han ser staffeliet og malersagerne. Han er en spæd ung
mand, tarveligt, men ordentligt klædt og af et svageligt udseende.)
LYNGSTRAND
(udenfor ved hækken).
God morgen.
BALLESTED
(vender sig).
Håh -! God morgen. (Hejser flaget op.) Se så, -
nu går ballonen. (Gør linen fast og gir sig at skaffe ved staffeliet.)
God morgen, meget ærede. Jeg har rigtignok ikke
den fornøjelse at -
LYNGSTRAND.
De er visst maler, De.
BALLESTED.
Ja, begribeligvis. Skulde jeg ikke være maler
også?
LYNGSTRAND.
Jo, jeg kan se det. - Måtte jeg ikke få lov at
komme lidt indenfor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>