Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fruen fra havet. Skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
landdyr istedet for havdyr. Under alle omstændigheder
er det visst nu for sent at rette på fejlen.
ELLIDA.
Ja, der siger De en sørgelig sandhed. Og jeg
tror, at menneskene aner noget sådant selv. At de
går og bærer på det, som på en lønlig anger og
sorg. De kan tro mig, - deri er det, at
menneskenes tungsind har sin dybeste grund. Jo, - tro
De mig på det.
ARNHOLM.
Men, bedste fru Wangel, - jeg har ikke fåt det
indtryk, at menneskene er så svært tungsindige endda.
Jeg synes tvert imod, at de fleste ser livet så lyst
og let - og i en stor, stille, ubevidst glæde.
ELLIDA.
Å nej, det er nok ikke så. Den glæden - den
er nok ligesom vor glæde over det lange lyse
sommerdøgn. Den har mindelsen om den kommende
mørketid over sig. Og den mindelsen er det, som
kaster sin skygge over menneskeglæden, - ligesom
drivskyen kaster sin skygge over fjorden. Der lå
den så blank og blå. Og så med ét -
BOLETTE.
Du skulde ikke gi’ dig af med slige triste
tanker nu. Nylig var du jo så glad og så oplivet -
ELLIDA.
Ja, ja, jeg var jo det. Å, dette her - det er
så dumt af mig. (ser sig urolig om.) Bare Wangel nu
vilde komme her ned. Han lovte mig det så
bestemt. Men han kommer jo ikke alligevel. Han har
visst glemt det. Å, kære herr Arnholm, vil ikke De
se til at finde ham for mig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
