Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fruen fra havet. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
WANGEL.
Har De ikke lagt mærke til, at de mennesker
der ude ved det åbne hav er ligesom et folk for sig
selv? Det er næsten som om de leved havets eget
liv. Der er bølgegang - og ebbe og flod også -
både i deres tænkning og i deres fornemmelser.
Og så lar de sig aldrig omplante. Å, jeg skulde jo ha’
betænkt det før. Det var en ren forsyndelse imod
Ellida at ta’ hende bort der ude fra og flytte hende
hid ind!
ARNHOLM.
Er De kommen til den mening nu?
WANGEL.
Ja, mere og mere. Men jeg burde jo ha’ sagt
mig det på forhånd. Å, i grunden vidste jeg det jo
også. Men jeg lod det ikke komme til orde i mig.
For jeg holdt jo så meget af hende, ser De! Derfor
tænkte jeg først og fremst på mig selv. Så rent
uforsvarlig egenkærlig var jeg dengang!
ARNHOLM.
Hm, - enhver mand er visst lidt egenkærlig
under de omstændigheder. For resten så har jeg
aldrig mærket noget til den lyde hos Dem, doktor
Wangel.
WANGEL
(driver urolig om på gulvet).
Å jo! Og jeg har været det sidenefter også.
Jeg er jo så meget, meget ældre end hun. Jeg burde
ha’ været for hende som en far - og en vejleder
tillige. Burde ha’ gjort mit bedste for at udvikle og
klarne hendes tankeliv. Men det er der desværre
aldrig ble’t noget af. Jeg har ikke havt fremfærd
nok til det, ser De! For jeg vilde jo helst ha’ hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
