- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Niende bind /
369

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Anden akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ha’ mig frabedt. De folk, som ønsker at se op til
mig, de kan komme af sig selv. Jeg be’r ingen.

FRIDA.

Nej, nej, så skal jeg ingenting si’ da. -
Godnat, herr Borkman.

BORKMAN
(driver om og brummer).

Godnat.

FRIDA.

Ja, får jeg kanske lov til at løbe ned
vindeltrappen? Det er fortere.

BORKMAN.

Å bevar’s, - løb De for mig hvad trappe De
selv vil. Godnat med Dem!

FRIDA.

Godnat, herr Borkman.

(hun går ud gennem den lille tapetdør i baggrunden til venstre.)

(BORKMAN går i tanker hen til pianoet og vil lukke det, men lader det
være. Ser sig om i al tomheden og gir sig til at drive op og ned af
gulvet fra hjørnet ved pianoet til hjørnet i baggrunden til højre, -
bestandig rastløs og urolig frem og tilbage. Tilsidst går han hen til
skrivebordet, lytter over mod fløjdøren, tager hurtig et håndspejl, ser sig i det
og retter på sit halstørklæde.)

(Det banker på fløjdøren, BORKMAN hører det, ser hurtig derhen, men tier.)

(Om lidt banker det igen; dennegang stærkere.)

BORKMAN
(slående ved skrivebordet med den venstre hånd støttet mod bordpladen
og den højre indstukket på brystet).

Kom ind!

(VILHELM FOLDAL kommer varsomt ind i salen. Han er en bøjet, udslidt
mand med milde, blå øjne og tyndt, langt, gråt hår nedover frakkekraven,
En mappe under armen. Blød filthat i hånden og store hornbriller, som
han skyder op i panden.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/9/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free