Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
med dem!––––––––––––-Kunde virkelig Vorherre
slaa et menneske saa tungt?––––––––-Ho Beret la
haanden op under brystet og presset imot.
«Hvad vil du, mor?»
«Ri — ri bortover til dem, og se––––om du kan
være dem til nogen hjælpl»
Der f6r dirrende liv i gutten, han hev ponyen
rundt, fulgte morens blik og hadde følget med
engang.
«Vi maa varsku han Syvert straks!* Han
Store-Hans snudde paa hodet og saa paa moren for at faa
hendes mening.
— «Han Syvert?»––––En skygge la sig over
hendes ansigt.––––Hvad hjælp kunde vel han Syvert
gjøre disse mennesker i den nød de nu var i! •— Hun
sukket i raadløshet.–––-«Aa nei, ri naa du bortover
og hør om du kan være til nogen hjælp.––––––Du
faar sige, at far din ikke er hjemme.*
Saa forstandig kunde han Store^Hans aldrig huske
at ha hørt moren snakke før; han rettet sig op paa
hesteryggen, sat der som en voksen kar; saa snakket
han til ponyen, slog til den med flathaanden, og
ropte: «Naa rir jeg, mor! — Gaa du og fortæl han
Syvert!»
Andre sine øine hadde vei ogsaa vandret østover
mot himmelbrynet den dagen. Der kom nu han Sam
springende for at fortælle nyheten, stanset bare
saavidt og la ivei til Tønset’n. —––––Ho Beret gik ind,
vækket And-Ongen, som laa i sengen og sov, tok
hende med sig, og saa bar det bortover til ho Sørine,
— hun trængte vel til at vite det, hun ogsaa.––––––
— — Paa veien sukket hun til Vorherre for disse
menneskene, at han maatte hjælpe dem saa ikke de
ogsaa tullet sig bort.––––––––––-Nu var hun glad
over at manden hendes ikke var hjemme! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
