- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
154

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

saa meget, og der blev mer av det. Skjønt hun ikke
vandt at snakke med ham om det, og han ikke kunde
hjælpe, var det da lettere for hende naar han var
nær; — da var det som om rædselen ikke turde
komme. — Hun gruet sig hveorgang noget tok ham
hjemmefra, om det saa ikke var længere end en halv
dags arbeide hos en av naboene, — og nu blev han
borte en hel uke! —

––––––Aaja, hun saa nok de maatte ha noget at

leve av i vinter.––––Barna trængte klær, han selv

trængtebaadedet ene og det andre. Men alle disse ting
blev mer og mer utydelige og uvirkelige for hende.
Hun stod utenom; — det vedkom hende jo ikke
egentlig. — Men det sa hun ikke. Herregud, hvad

hjalp det vel at sige det her, hvor ingen hørte.––––

––––Hun hjalp ham med at lage sig til som om
intet særs stod paa. Naar han spurte hende om hvad
han skulde kjøpe baade til huset o<g hende, kunde
hun bli staaende og grunde med et fjernt uttryk over
ansigtet, som om hun tænkte paa ting hun ikke
husket i Øieblikket. Han gjønte da med hende, sa hun
maatte bare ikke være undselig, for nu var der flust
med skillinger i huset. Hvad var det nu hun stod der
og tænkte paa? — Det hændte, at han enten ikke fik
noget svar, eller at hun gjentok hvad hun netop hadde
sagt, eller ogsaa at hun sa noget paa en saa
aands-fraværende maate at det var som om det ikke vedkom

hende.––––––Han Per Hansa saa paa konen sin og

sukket, eller han tok omkring hende og svinget
hende rundt.

Ellers var han saa optat nu at han ikke la større
merke til hende. Denne gang skulde han selv være
med paa færden; Tønset’n hadde tilbudt sig at la
ham faa hestene og vognen og være hjemme og se
efter tingene. Sogningene og vossingene var der
endnu; de trængte hjælp baade med raad og daad,
og der var vel ingen nærmere til det end han, —
Tønset’n gik der og var baade far og forsyn for dem. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free