- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
221

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221

— Her var hun da kommet til verdens ende. Det
blev hende tilsidst saa soleklart: Hun kom aldrig til
at staa op av den sengen hun snart skulde lægge sig
i. -— Det var slut nu for hende.

— -— Hun maatte saa ofte mindes kirkegaarden

hjemme.––––––Den ja, ingen sak der! — ■––––––

Rundt den laa der et bredt, solid stengjerde.––––––

Muren var tyk og god. En kunde ikke tænke sig noe
mer solid end den in uren. Hun hadde ofte sittet paa
den mens hun var litajenta hans far. — — — —
Midt inde paa kirkegaarden stod kirken og vernet
tilforladelig sikkert om alt som laa rundt om. — —
Der var ingen rædsel ved stedet; — hun kunde godt
huske hvordan smaaguttene hadde hoppet over
gravene, og det var saa trøisamt at hun selv maatte være

med.––––––––-Indenfor den muren laa der mange

av hendes og sov —: to brødre hun ikke kunde
huske, en smaasøster hun mindtes svært godt, endda
det var saa længe, længe siden. — Og der laa baade
farfar og farmor, morfar og mormor, og han
gammelmorfar — alle de gravene visste hun av. Der laa
slegten hendes samlet i slegtled efter slegtled
opover, — mange flere end hun hadde greie paa. — ■—
— Rundt omkring kirkegaarden stod en række
gamle, alvorlige trær og saa taust ind i freden og
stil-heten derinde.––––––––-De gav god ly, de trærne!

––––––-Nei, hun kunde ikke forstaa hvor han

vilde stikke hende ned her? — Og nu blev det midt
paa vinteren ogsaa, — jorden laa frosset? ■— -— •— ■—

Hvordan vilde han fare aat?–––––––––––––Bare

han nu tok sig god tid og grov dypt, — ulvene hylte

nifst om nættene.––––––-Hun skulde snakke med

ham om det her, det fik ikke hjælpe; — men det
hastet vel ikke endnu. —

— — En dag blev ho Beret gaaende længe ute.
Hun var borte hvor vedhaugen hadde ligget, inde i
vedhuset de hadde bygget, gik derfra til fjøset, og
saa tilbake igjen.–––––––––––-Hun forstod ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free