Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krishna Mulvaneys gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
terne. Skjæbnen sendte dem ut til Indien, som
ikke er gyldent land, skjønt digterne har sagt det
tidt og ofte. Folk dør ganske kvikt derute, og de
som lever, gaar igjennem mangt og meget og
merkelige ting. Jeg tror ikke egentlig at mine
venner brød sig stort om de politiske aspekter og
sociale opgaver i Østen. De var med i en ganske
vigtig krig paa nordgrænsen, en anden bortimot
vestkanten og en tredje i øvre Birma. Saa holdt
regimentet stille for at rekrutere, og garnisonslivets
bundløse ensformighet blev deres lod. Morgen og
aften eksercerte de paa den samme støvete mo, de
vandret op og ned den samme stump støvet, hvit
landevei, gik til samme kirke og til samme sjap
og sov i den samme hvitkalkete lade av en
brakke i to lange aar. Der var Mulvaney, den
utspekulerte, som hadde tjent i forskjellige
regimenter fra Bermuda til Halifax, gammel i krig,
arret, dumdristig, altid med en utvei paa rede
haand, og naar han var from — en soldat uten
like. Til ham lænet sig med bøn om hjælp og
støtte en seksogenhalv fot træg og tungbent
Yorkshire-mand, født paa flatlandet, vokset op i dalene,
og for det meste opdraget blandt fragtekjørerne bak
jernbanestationen i York. Learoyd het han, og
hans største dyd var en grænseløs taalmodighet,
som hjalp ham til at vinde i slagsmaal. Hvorledes
Ortheris, en egte fox-terrier fra London, blev det
tredje blad i trekløveret, er et mysterium som jeg
den dag idag ikke kan forklare. „Tre av os har
der altid været," pleiet Mulvaney at si, „og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
