Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krishna Mulvaneys gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Ortheris, som vilde gjort det samme under
lignende omstændigheter.
„Det var pokker saa lurt gjort. Naygurfyren
kjørte mil efter mil — saa langt som den nye
jernbanelinje de holder paa at bygge bakenfor
Tavi-floden. „Det er bare en lortekjærre," sa han
frygtsomt, ret som det var, for at faa mig ut. „Ja,
lort er jeg," sa jeg, „og det den tørreste du
nogentid har fragtet. Kjør paa, min søn, og fred være
med dig." Dermed faldt jeg i søvn og sanset ikke
noget før han stanset op paa banedammen, hvor
kulierne trillet jord. Der var noget slikt som
totusen kulier ved banen der — hold fast paa det.
Med én gang ringte en bjelde, og saa marsjerer de
avgaarde til et stort skur for at faa sin løn. "Hvor
er den hvite formand?" siger jeg til kusken min.
„I skuret," siger han, „han holder paa med en
blomtola." -— „En hvadforno’e?,, siger jeg.
„Blom-tola," siger han. „Du tar en lap. Han tar
pengene. Du faar ingenting." — „Oho", siger jeg,
„det er hvad aandsdannede og højtstaaende folk
kalder en tombola, du vildledte mørkets og syndens
barn. La os komme bort til den tombola, skjønt
hvad rakkeren den gjør her —- saa langt borte fra
sit rette hjem, som er velgjørenhetsbasaren til jul
med oberstens kone grinende bak tebordet — er
mere end jeg vet." Dermed gik jeg bort til skuret
og saa at det var lønningsdag blandt kulierne.
Pengene laa paa et bord foran en svær, pen, rød stut
av en fyr — syv fot høi, fire fot bred, og tre fot
tyk, med en næve som en melsæk. Utbetalingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
