Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
kompaniet til Maydew, og naar Maydew blev hæs,
gav han yngste løitnant, Ouless, ordre til at drive
delings- og kompanieksercis med tropperne, til
Brander kunde fortsætte igjen. Utenfor
tjenestetiden snakket gammelkarene med rekrutterne, slik
som gammelkarer pleier, og mellem denne
firdobbelte ild begyndte den nye drift at faa fotfæste under
sig og føie at den var kommet i en god og
glorværdig tjeneste. Dette beviste folkene ved en gang eller
to at reise bust mot Ortheris’s tekniske lektioner.
„La det nu være godt," sa Learoyd og kom
til undsætning. „Hvalpene biter igjen. De er ikke
fuldt saa raatne som vi trodde."
„Ikke det? Nei, dere tror dere er soldater nu,
fordi dere ikke falder over hverandre ved mønstring,
hæ? Dere tror dere er renslige, fordi om
skitt-kakerne ikke dætter av dere fra uke til uke. Dere
tror at dere er fandens saa flinke til kamp, fordi
om dere kan fyre av bøssen uten at lukke mer end
begge øinene, hæ? Nei, bare vent," sa Ortheris
til brakken i sin almindelighet. „Ikke fordi at
dere ikke er litt bedre end dere var," la han til
og vinket naadig med snadden.
Det var paa dette overgangsstadium at jeg endnu
en gang kom over den nye drift. Officererne, som
i ungdommelig iver hadde glemt at de gamle
soldater som stivet tropperne av, maatte lide like
meget under bearbeidelsen som det nye raastof,
hadde gjort hele kompaniet noget stivbent og
uhaandterlig ved stadig at indeksercere mændene
paa pladsen istedenfor at sende dem ut i aapen mark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
