Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store fulde driften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Da vi tre sat hyggelig sammen under den store
Tisham foran bungalowen, og den første strøm av
spørsmaal og svar om menig Ortheris og menig
Learoyd og gamle dage og gamle steder var
stilnet av, sa Mulvaney eftertænksomt: „Gud ske
lov at der ikke er nogen parade imorgen og ingen
jypling av en tykhodet korporal som skal gi en
kjæft; men allikevel vet jeg ikke hvad jeg skal
si. Det er saa sin sak at være noget, en aldrig
har været og aldrig har tænkt at være, og alle de
gamle dage lagt i skuffen med ens attester. Jajaja!
Jeg begynder at bli rusten, og det er Guds vilje
at en mand ikke skal tjene Dronningen til evig tid."
Han brygget sig nok et glas og sukket
umaadelig.
„La skjegget vokse, Mulvaney," sa jeg, „saa
blir De ikke plaget med alle slike tanker. Da blir
De civilist for alvor."
Dina Shadd hadde betrodd mig inde i
dagligstuen at hun saa gjerne vilde faa lokket Mulvaney
til at la skjegget vokse. „Det var saa civilt," sa
stakkars Dina, som var rent trist over mandens
længsel efter det gamle liv.
„Dina Shadd, du er en skjændsel for en ærlig
glatskrapet mand," sa Mulvaney uten at svare mig.
„La skjegget vokse paa din egen hake du, vennen
min, men la min barberkniv være. Det er bare
den som staar imellem mig og hundene. Hvis jeg
ikke barberte mig, vilde jeg plages av en
nederdrægtig tørst; for der er ikke noget som gjør en
mand saa tør som et stort viftende bukkeskjeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
