Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots første filosofiske Skrifter - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROTS FØRSTE FILOSOFISKE SKRIFTER. EG
lige væsener til, så vilde der aldrig været opstået ma-
terielle, ti alle en ånds evner reducere sig til tænken og
villen.
Ifølge deismen er det intelligente væsen ingen mo-
dus af det materielle væsen. Ifølge spinozismen er der
ingen grund til at tro, at det legemlige skulde være en
virkning af det åndelige. Her af følger, når vi sætte
disse to sætninger sammen, at det åndelige og det
legemlige er lige evige og at disse to substanser til-
sammen udgør verden og at verden er Gud.**)
På denne tale får deisten slet ikke lejlighed til at
svare, idet Diderot på dette tidspunkt — meget diplo-
matisk — lader et uvejr trække op og afbryder dis-
kussionen. Man er altså lige klog, ti den mulighed
står jo dog åben, at deisten havde modgrunde i bag-
hånden. Skriftet, der i begyndelsen er deistisk, slår
således over i afgjort skepticisme. Det er spinozisten,
der får sidste ord — én skal jo have det. løvrig er
Diderot netop slem mod spinozismen i skriftet, så der
er ikke tale om tilslutning til denne lære. Selv om
Diderot ikke mener, at deismen er et overvundet stand-
punkt — havde han ment dette, havde han vel sparet
sit uvejr og i stedet ladet deisten blive slået i debatten
— så tyder dog den måde, hvorpå han her omtaler
deisten, på at han ikke længer føler sig så sikker i sad-
len, som da han skrev , Filosofiske Tanker*. Diderot
snærter nemlig i deismens repræsentant den dogmatiske
videnskabs selvsikkerhed og arrogance, idet han for-
tæller, at deisten føler sig ilde berørt ved i spinozisten
at finde en modstander, han hidtil havde set ned på,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
