Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKRITIKEN. 187
do se LIN OE EEE regn
tre gange om ugen og klæder sig af for at blive stillet op
som gliedermand af professoren — hvad har de tilfælles med
naturens stillinger og handlinger? Hvad fællesskab er der
mellem manden, som hejser vandet op af brønden i eders
gård, med den, som uden virkelig at hejse denne byrde op,
kejtet lader som han gør det, stående på modelskolens tribune
med armene i vejret? Hvad lighed er der mellem ham, der
lader som om han dør, og så en, som virkelig udånder på
sit leje eller som bliver slået ihjel på gaden? Hvad lighed
er der mellem skolens slagsbroder og ham fra gaden? Hvad
lighed mellem denne mand, der beder og trygler, sover 0g
tænker på kommando, og så bonden, der ligger træt og ud-
mattet på jorden, og filosofen, der spekulerer i sin lune krog,
og manden, der mister vejret og besvimer på gaden? Slet
ingen, min kære, slet ingen.**)
For da at komme bort fra de abstrakte regler og
konventionelle former anbefaler Diderot at skildre menné-
sket som det fremtræder i det levede liv; han vil se
livet opløst i scener, udfoldet i handlinger, vilse menne-
skene med deres individuelle præg, standspræg, national-
itetspræg, alle livets kræfter i fuld virksomhed, i mang-
foldig brydning og gensidig afslibning.
Diderots teoretiske betragtninger over landskabet er
parallele med hans betragtning af menneskefremstiliingen.
Som han i denne vil se bevægelsen, funktionen, uden
hvilken formerne er livløse og døde, således henvender
han ved landskabet kunstnerens opmærksomhed først
*y X p. 464 — Der lod sig jo nok indvende et og andet mod
Diderot. Hvad den ensige forkastelse af det anatomiske studium
angår, kunde man måske have godt at mindes Michel Angelo.
— Se iøvrig Goethes kommentar, som jeg ikke her vil gen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
