- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
214

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 NATURFILOSOFIEN.

vilde have tvunget mig indenfor den gamle filosofis
rammer, og dermed vilde jeg have tabt alt for meget.
Det er det højeste mål af extravagance og på samme
tid den dybeste filosofi; det vidner om en vis snedighed,
at jeg har lagt mine ord i munden på en mand, som
snakker i søvne: man må ofte give visdommens tale
Skinnet af galskab for at skaffe den indpas; jeg vil
hellere have, at man skal sige: ja men det er jo ikke
så tosset som man skulde tro! end at man skal sige:
her skal De få noget brillant noget at høre.**)

Enhver, der har læst det mærkelige arbejde, Diderot
her omtaler, vil give ham ret. Han har i de citerede
linier selv angivet det synspunkt, ud fra hvilket en ret-
færdig bedømmelse alene er mulig.

Den første dialog, ,Samtalen*, tager sit udgangs-
punkt fra den ytring af d’Alembert, at en vexelvirkning
mellem en substantiel, uudstrakt sjæl og det udstrakte
legeme er absurd og meningsløs. Men, siger han, den
modsatte anskuelse, der tildeler selve materien sensibili-
tet, møder ligeledes uoverstigelige vanskeligheder, ti
så kommer man til det paradox, at en sten skulde kunne
sanse.

Hvortil Diderot svarer: hvorfor ikke? Og hermed
er da hin interessante samtale i gang, som i den grad
bringer uro ind i den uforbederlige skeptiker d’ Alemberts
ellers så matematisk-klare hoved, at hans nattesøvn
ganske forstyrres af sære forunderlige fantasier. Men
herom siden. Foreiøbig sidder d’Alembert og hans ven
Diderot i den sistes hyggelige studerekammer. Diderot
er ægget af modstanderens tvivl. Hans varme, frodige
fantasi sætter sig strax på bagbenene: hvorfor skulde

*) XIX p. 421.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free