Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etiske Tanker og Problemer - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ETISKE TANKER OG PROBLEMER. 249
Man gjorde da skarp front. Skønt mangen gang de
ledende, og det både de verdslige og de kirkelige, var
smittet af de ny ideer, så følte de sig dog i egenskab
af øvrighedspersoner, som indehavere af et officielt
hværv, som bærere af en konges gyldne kæde eller
kirkens røde ornat, forpligtede til at bekæmpe alt hvad
der rørte sig af opposition. Og omvendt følte filosof-
erne også sig solidariske og pligtige til sammenslutning.
De førte krig og de tog den taktik, der er krigens
konsekvens. Mod de gamle trossætninger stillede de
ny, hvorunder de flokkedes som under en fane. Men
ligesom blandt deres modstandere var der blandt filosof-
erne folk, som, skønt de nærede en teoretisk tvivl om
mulighederne for principernes begrundelse, stod last
og brast med deres kampfæller og kastede sig i ar-
mene på den retning, hvor deres instinkter anviste dem
plads.
Om ingen gælder dette mere end om Diderot. Han
føler sig i mange af sine skrifter som mand i et geled,
som advokat for en hel skoles meninger. Når det
gælder kampen mod den fælles fjende, så møder Dide-
rot på pletten, iførende sig den rustning, der hænger
rede, gribende det sværd, man giver ham i hænde. Det
er egentligt for vegt for hans hånd, og det vilde springe
som flint, hvis han lagde al sin kraft i hugget. Men
det er til en begyndelse godt nok til at værge ham og
skolen mod fjendens angreb, og han benytter det da.
Han står jo ikke her for egen regning, men nok så
meget som repræsentant.
På denne måde må vi tænke os en stor del, vel
den største, af artiklerne i Encyclopædien skrevne. I
denne egenskab er han også bleven medarbejder på en
Raynals, en Helvetius’, en Holbachs værker, — han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
