- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
298

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298 DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN.

på religionsundervisningen. Vi kender jo Dide-
rots stilling til spørgsmålene Gud, udødelighed. Var
han end ikke den dogmatiske ateist, som han har ord
for, så forholdt han sig dog absolut afvisende, når man
vilde bygge sin moral, sin livsførelse på andet end en
rent menneskelig grundvold. Og nu anviser han
selv religionen en plads — og det en betydelig — i sit
opdragelsessystem. Og ikke alene religionen, men også
metafysiken i den gængse af kirken avtoriserede
Cartesiske form. Diderot har her et for hans tid ikke
almindeligt blik for, at man ikke på en gang kan kaste
hele fortiden overbord. Han sætter sig ind i det syns-
punkt, som en selvherskerinde for et uvidende folk na-
turlig må anlægge. Han siger: ,Massen af en nation
vil altid forblive uvidende, frygtagtig, følgelig overtroisk.
Ateismen kan være livsanskuelse for et lille antal, men
aldrig for et stort antal borgere og endnu mindre for
en lidet civiliseret nation.* At fratage disse mennesker
religionens trøst, siger han et andet sted, vilde være at
berøve krøblinge deres krykker.

Idet Diderot således giver køb med hensyn til reli-
gionen som uundværligt led i undervisningen, så hol-
der han sig skadesløs ved ellers ivrig at kæmpe for at
trænge kirken bort og stille staten i stedet. Religionen
skal være et enkelt fag, men ikke gennemsyre skolen,
præsterne skal være faglærere, men ikke de egenlige
ledere af den hele undervisning. Diderot overdænger i
den anledning præsterne med de forskrækkeligste injurier.
I stedet for kirkens overopsyn må statens verdslige
overhoved, kejserinden i egen høje person, helst beære
examinerne med sin nærværelse, men i hvert fald ud-
nævne deputerede, der kan repræsentere hende. Ligeledes
burde borgerne ved repræsentanter bivåne examinerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free