Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
astronomiske Professorat i Wittenberg og blev
endelig 1607 extraordinair Professor i Mathematik,
hvilken Lærestol han beklædte til sin Død 1647. Han
er Forfatter af en Række latinske Disputatser og
flere større mathematiske og astronomiske Skrifter,
blandt hvilke det vigtigste er »Astronomia Danica«
(1622 og flere senere Udgaver), i lang Tid et klassisk
Værk i Astronomien. Longomontan byggede paa Tyge
Brahes Observationer, men fulgte det kopernikanske
System. I hans Tid opførtes Kjøbenhavns Observatorium
(Rundetaarn), hvis Indretning han har beskrevet i
»Introductio in theatrum Astronomicum Havniense«
1638.
Skjøndt Astronomien efter sit Væsen hører til de
Videnskaber, det falder vanskeligst at popularisere,
træffe vi dog allerede i det 17. Aarh.s Begyndelse
paa Skrifter, der søge at forklare dens Fænomener
for den store Almenhed, saaledes som NIELS HELVADS
»Resolution oc Forklaring paa den Ny Comet oc
Wuanlige Stierne, som bleff seet vdi Novembri
oc Decembri Maaned 1618«, i hvilken Afhandling
det første Kapitel gjør Rede for »de Motiver oc
Principal aarsager, huorfaare Gud lader Cometer oc
andre gruelige Spectackel see paa Himmelen«, andet
Kapitel omhandler »Cometers Skabning, oprindelse
oc herkompst« o. s. v. Forfatteren NlELS HANSEN
HELVAD (Nicolaus Helvaderus] vandt sig overhovedet
et agtet Navn og en stor Læsekreds som folkelig
Skribent i mange forskjellige Emner og er i det
Hele taget en ret mærkelig Mand. Han blev født 1564
i Kirkebyen Heldevad mellem Tønder og Haderslev,
hvor hans Fader var og han selv senere blev Præst,
efter at hans Ungdomsstudier havde ført ham viden om
til Lifland og Tydskland. I sit Præstekald vedblev
han at dyrke sine Yndlingsvidenskaber Mathematik
og Astrologi og udgav hvert Aar en Almanak, hvori
han meddelte Aarets Prognostikon, Forudsigelsen
af dets Begivenheder. Men netop denne hans Viden
skulde bringe ham i Fortræd, som det jo stundom er
Profeternes hjemlige Skjæbne. Hertug Johan Adolphs
højtbetroede Yndling Johan v. Wowern, en ikke
uberømt Videnskabsmand, men tillige en stolt og
hovmodig Herre, havde anmodet Helvad om at stille
hans Nativitet, men denne faldt saa lidet ud efter
Ønske, at han harmfuld udbrød: »Helvad har stillet
mig min Nativitet, jeg skal stille ham hans igjen -
der Teufel soll ihn holen!« Ved falske Beskyldninger
og allehaande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
