Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
theologiske Studier, der optog hans sidste Leveaar,
dyrkede han dog ogsaa de naturvidenskabelige og udgav
adskillige Skrifter om Emner fra dette Omraade. Efter
hans Død 1629 udkom et større Arbejde: »Controversiæ
anatomicæ« (»Anatomiske Stridigheder«), et Værk, der
trods sin polemiske Titel dog kun for en mindre Del er
et egenlig debatterende Skrift, men væsenligst et
Supplement til hans Anatomi; blandt de Spørgsmaal,
som fremsættes til videnskabelig Diskussion, kan
nævnes som Exempler: om man skal spise mest til
Frokost eller til Middag? om det er rigtigt, at
velhavende Mødre overlade deres Børn til Ammer? om
Mennesket er Naturens ypperste Værk, og om det med
Rette bærer Navn af en Mikrokosme? m. m.
C.C.A. GOSCH, der i sin »Udsigt over Danmarks
zoologiske Litteratur« 2. Afd. 1. Bd. (1873) bringer
udførlige Karakteristiker saavel af Bartholinernes
som af Ole Worms, Simon Paullis og Niels Stensens
videnskabelige Arbejder, sammenfatter Dommen om
Caspar Bartholin i følgende Udtalelse: »Se vi
tilbage paa hans Virksomhed i Zoologiens Tjeneste,
der saagodtsom ganske knytter sig til Anatomien og
Fysiologien, saa kan man sige, at han har indlagt sig
Fortjeneste mere ved at ordne det indvundne Materiale
og vække Interessen end ved originale Bidrag, og at
hans Fortjeneste af Videnskaben i Danmark var større
end af Videnskaben i Almindelighed.«
Denne Betragtningsmaade finder dog Bartholins
Biograf S.M. GJELLERUP ikke rammende i det
Væsenlige. »Dengang han fremtraadte,« siger G.,
»havde Videnskaberne arbejdet sig ud af den
skolastiske Filosofis Lænker og begyndt deres
Ynglingsvandreaar. Nu krævede man rundt omkring
i Europa nye Methoder. Alt det overflødige og
forældede Stof skulde skydes ud, og det, som blev
tilbage, skulde ordnes og fremstilles i en ny,
klar og overskuelig Form. Det var denne Opgave,
Caspar Bartholin forsøgte at løse, idet han fra et
strengt aristotelisk Standpunkt udarbejdede sine
forskjellige Haandbøger, og naar man gaaer ud fra de
Forudsætninger, hvorpaa man dengang byggede, maa man
paastaa, at han virkelig ogsaa i denne Henseende har
fyldestgjort Tidens Krav.«
Det hedder i Gosch’s ovennævnte Værk, at »Faa have virket
kraftigere i det 17. Aarh. for at udbrede Interesse og
Kundskab til Naturhistorien i Danmark end Ole Worm,
en af de ypperste Repræsentanter hertillands for den
polyhistoriske Videnskabsperiode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
