Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordene, som de’ udsiges«, og at Sproget udtrykker
Tanken med »artig Korthed«, hvorvel det er rigt
nok paa Ord og har tilstrækkeligt af det, »som
pryder Talen«. - Af de enkelte Bemærkninger, som
forekomme i den efter denne Indledning følgende
nærmere Undersøgelse af de sproglige Fænomener,
kan fremhæves Syvs Forslag til Afskaffelsen af
Bogstaverne C, Q, X og Z (isaafald maatte Ordet
cimbrisk »rettere skrives kimbrisk«), samt af de
tvelydende Bogstaver, hans Ønske om, at der allevegne
kun maatte bruges enkelte Selvlyde, »hvilket man vel
kunde gjøre, aleneste om man vilde sætte et lidet
Tegn over den Vokal, som skulde holdes længe paa«;
han anbefaler at være opmærksom paa Ordenes Herkomst
j deres Bøjning og Afledning: Stamordene »bestaa
mesten i een Stavelse og følge i saa Maade Naturen
efter, som elsker Korthed, ligesom Børn og ikkun
først bruge een Stavelse, men siden flere«; forat
fremhæve Afstamningen skulle Ordene derfor deles efter
Grundordet: elsk-eligen, Ev-angelium. Med Hensyn til
fremmede Ords Retskrivning holder han for, at de,
»der ligesom have soret Borgerskab hos os, maa være
samme Ret undergivne« som ægte danske Ord og derfor
ikke bør skjelnes fra dem ved at skrives med latinske
Bogstaver; ufornødne fremmede Ord eller saadanne,
»som nyligen ere indflikkede i vort Sprog«, vil han
have udjaget, medens det aldrig kunde falde ham ind
at efterstræbe saadanne oprindelig fremmede Ord, »som
af Brugen nu ikke længer ere fremmede, og som Enhver
i gemen forstaaer« (han nævner som Exempler: Profet,
Poet, Apostel, Natur o. s. v.). Men af Sprogets ægte
Ordforraad bør der bestandig fremhentes Forraad fra
Dialekter og Skrifter, hvilket vil være til Pryd og
Hæder for Sproget »i Synderlighed i Poeteri«. Hans
Betragtning af Digtekunsten som Udtryk for de ædleste
Sprogformer fører ham da til at slutte sit Skrift
med en kortfattet Poetik og at tegne os sit Ideal
af en Digter i følgende Ord: »Af en Poet udkræves
synderlig medfødt Artighed, Lærdom og Øvelse. Han skal
være født Poet og af Naturen have skjønne og sindrige
Indfald, et højt Gemyt, kunne tænke ypperlige Ting,
om hans Tale ellers skal have nogen Art og opløfte
sig fra Jorden. Han skal være af stor Videnskab og
Forfarenhed, have læst mange gode Bøger og tidt hente
sine Grif af de græske og latinske Poeter, saa at
det ikke er nok at føje Ordene og Stavelserne under
en vis Lov, hvilket er det Ringeste, thi Saadanne, udi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
