- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
257

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Dr. Paulus’ rationalistiske Theologi og gjort
sig til dens Propagandist herhjemme. Ved denne
Opdagelse svandt al Deltagelse for Repertoriet,
der kort efter gik ind. Møller disputerede en Snes
Aar efter for theologisk Attestats, men benyttede
den ikke, ernærende sig ved forskjellige litteraire
Arbejder. STEFFENS skildrer ham som »et noget mørkt og
indesluttet Menneske, visselig ikke uden Kundskaber,
men mest bevandret i litteraire Sladderhistorier;
han besad en usædvanlig Magt til at drage Ungdommen
til sig, at holde den fast og ligesom tyrannisk at
beherske den«. Han døde 1834, agtet og afholdt af dem,
der havde kjendt ham.

Hvor besindig og korrekt end Balles Optræden
mod »Repertoriet« havde været, maatte den jo dog
nære Forbitrelsen mod ham i de Kredse, han stod
ivejen, og en kort efter indtræffende ny litterair
Episode i Kampen bebyrdede ham med et yderligere Had
fra Samtidens Side og stillede ham i en Situation,
i hvilken heller ikke vor Tid ubetinget kan bevare
Sympathien for ham, om han end ogsaa her indgyder den
Respekt, man altid maa vise den, der vover at have
»le courage de son opinion« , hvor den gaaer imod den
almindelige Strøm. I en Alder af endnu ikke sexten Aar
(f. 1775) var MALTHE CONRAD BRUUN - Fr. Rostgaards
Dattersønnesøn gjennem Conradine von der Maase’s,
f. Rostgaards, andet Ægteskab med Oluf Bruun - kommen
fra Thy til Kjøbenhavn som Student, opfyldt af ideal
Revolutionsbegejstring, sværmerisk Republikforgudelse,
de frieste religieuse Meninger og den mest brændende
Lyst til at virke for sine Ideer gjennem Pressen og
blive en ligesaa beundret Mand som P.A. Heiberg. I
1794 begyndte han anonymt Udgivelsen af »Vækkeren,
et Blad for Menigmand«, men kun tre Numre udkom;
Bogtrykkeren maatte bøde 200 Rdl. for en Artikel,
der, »under Skin af at oplyse Almuen havde givet den
Anledning til at fatte urigtige Forestillinger om
dens Vilkaar og Forhold til Staten« og derved mentes
at have fremkaldt nogle Haandværker-Uroligheder i
Kjøbenhavn. Medens Sagen stod paa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free