- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
273

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremhæven af de nyere Sprog og de »smukke
Videnskaber« som Dannelsesmiddel af ypperlig Rang
rettet Angreb paa »den ordenlige og grundige
Læremaade, hvorved man forstaaer den mathematiske«,
og spottet det filosofiske Edderkoppespind og dets
»Edderkopper med de lange Ben, som gjøre lutter
mathematiske Skridt«. Paa de exakte Videnskabers Vegne
tog Kraft tilorde imod denne Betragtningsmaade i sine
»Kritiske Breve til Videnskabernes Fremvæxt og Smagens
Forbedring«, idet han undersøger, hvad der er det
Vigtigste i en Stat, enten de grundige eller de smukke
Videnskaber. »Vi ville forestille os en Stat, som staaer
i sit dejligste Blomster, men i et Blomster, som en
sig nærmende Fjende vil brække af. Send alle høje
Gejster med alle deres Lovsange og flyvende Blade,
med alle deres skjemtefulde gejstrige Indfald
og skærpede Moraler, denne Fjende imøde; det
vilde forundre mig, om Ordenes uovervindelige
Kraft drev de skarpe Vaaben tilbage eller
hindrede de mange tusinde Kugler i at dræbe. Vel
sige de store Poeter, at Ord og Vers kunne trække
Maanen ned af Himmelen, og Kabbalisterne, at deres
hemmelige Ord kunne gjøre de skarpeste Sværd stumpe
og den modigste Fjende ligesaa fejg som frygtsom;
jeg vil aldrig tro, at Smagens Elskere i vore Tider
tillægge de skjønne Videnskaber saa uventelige
Kræfter, men tvertimod i min Enfoldighed holde
for, at det blev ikke mindre latterligt at ville
fægte med Ord end at ville vinde Hjerter med
Vaaben.« »Smagens Elskere vide et besynderligt
Middel, uden Læsning, uden Møje at forstaa Alt.
Deres skjønne Videnskaber igjennemvandre, uden at man
selv mærker det, alle Hjerter og Hjerner. Ungdommen
finder i dem sin Mælk, den voxne Alder derimod sin
faste Føde; Fruentimmeret opbygges mer ved dem,
paa Komedier og ved de Blade, som opvarte dem
ugenlig ved deres Natbord, end de Studerende i
deres smagmanglende Skoler; indtil Bønderne selv,
da kunne de dannes ved Viser af Smag og ved store
Modeller af deres Stand, optagne i Smagens Selskab.«
Imod denne ligesaa overfladiske som let tilegnede
Dannelse hævder Kraft den mathematiske Methode,
Studiet af Filosofien og grundig Videnskabelighed
som den rette Skole for Aanden. Ingen af de Fejdende
mente det saa ensidigt, som de i Stridens Hede
fremsatte deres Principer; disse selv ere fremme i
vort Aandsliv endnu den Dag idag, og til hvilken Side
den nationale Tilbøjelighed drager, vide vi Alle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free