Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mangengang maa anvende paa en Lejlighedsvises fire Strofer,
er tilvisse intet komisk Mesterværk, og det skyldes
kun Øjeblikkets lidenskabelig markerede Partistilling,
at det fra toneangivende Side strax blev betegnet
som et saadant; men desuagtet synes os WELHAVENS
ellers saa fint forstaaende Dom ubillig og mere end
tilbørlig stærkt paavirket af hans Bestræbelse for
at rehabilitere Bredals litteraire Ære, naar han
i sin Afhandling om »Ewald og de norske Digtere«
til hvilken der i det Følgende oftere vil blive
taget Hensyn, og hvortil vi derfor herved henvise
(»Saml. Skrftr.« VIII.), noget kategorisk stempler
Ewalds Improvisation som manglende Vittighed og
sætter dens væsenligste Fortrin i »nogle heldige
Ordspil«, medens Diktionen forøvrigt siges at være
»delt mellem brutal Svulst, Plathed hos Vært,
Værtinde og Kjælderpige og rhetorisk Bredde hos
Erast«. At Erast til Begrundelse af Udpibningen
fører et akademisk Raisonnement, der er Ewalds egen
theoretiske Betragtning og derfor kun lidet passer
til den Situation, han har lagt tilrette i sit Stykke,
kunne vi let blive enige om; men ligesaa uomtvisteligt
er det, at Digteren med virkelig komisk Fynd har
ramt de Personligheder, Motiver og Misforstaaelser,
af hvilke den brutale Agitation for Bredals Sag var
sammensat. Naar Værten efter bedste Evne puster til
Theateroptøjerne, fordi de fylde hans Værtshus med
livligt drikkende Gjæster, eller naar Kjælderpigen,
overensstemmende med sin tilvante Tankegang, mener,
at »Journalen« formodenlig maa være et berygtet
Fruentimmer, siden hun skal pibes ud? saa er dette
Indblik i Pøbelens Tankegang ikke mindre sikkert end
den Lyd af militair Trompetklang, der fornemmes i et
Replikskifte som dette mellem de brutale Klappere:
BISTER.
Hør! Troer Du, at jeg har Forfatteren saa kjær,
at jeg af Venskab tog mig denne Sag saa nær?
Hvad? Eller troer Du, at jeg blev hans Vaabendrager,
fordi hans - hvad det er - hans Efterspil behager?
Nej! Lad det være skjønt! Hans Ret lad være størst!
Men, om det faldt mig ind, Parbleu! saa peb jeg først?
Men først, min Broder! først! Thi mig og os tilkommer
den Ret i slig en Sag, at være første Dommer,
Lad En kun rejse sig og sige derimod!
Ha, jeg forstaaer min Stok! og denne Prygl er god!
Lad Stykket være mat og uden Sands og Orden,
af alle Skuespil det dummeste paa Jorden,
galt eller ypperligt; det være født af Had,
af Hævn, af Billighed og Himlen veed af hvad! -
Hvad bryder jeg mig vel om slige Bagateller?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
