Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fejdens sidste og bitreste Afsnit 1817-1820 - Baggesen forlader Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siges i helt lystelige Vrængener at række Tunge ad
alle Poetens Modstandere.«
I Begyndelsen af 1819 udpeb man, som allerede fortalt,
»Trylleharpen« ved dens Opførelse til Indtægt for
Forfatteren, trods den eklatante Oprejsning, Dommen
havde givet ham, og efter Forestillingen bragte den
ophidsede Ungdom Baggesen et Pereat udenfor hans Bolig.
Den hele skandaleuse Opførelse, for hvilken Theatrets
Styrelse havde gjort mindre end Intet, medens dets
Skuespillere ligefrem modarbejdede den og tildels vare
med blandt Piberne, gav Anledning til en Pennefejde,
som efter Tidens Skik illustreredes ved et satirisk
Kobber, som har nogen Interesse ved at fremstille
»Tylvten« eller dog en Del af den. Den sees tilhøjre
i Billedet, samlet om Oehlenschläger og udrustet med
allehaande lidet æsthetiske Vaaben. Midt i Billedet
sees Theatrets Direkteurer: Rahbek med »Tilskueren«
og Olsen med »Frejas Alter«, som et Par Aar tidligere
havde voldt ham saamange Bryderier; bag dem den bukkende
Theaterchef Kamh. Holstein. Tilvenstre staa to andre i
Fejden Implicerede: L. Kruse, Udgiver af Tidsskriftet
»Theatret«, og hans sparkende Antagonist, »Dagens«
Redakteur Justitsraad Didrichsen.
Den sidste Ydmygelse, som blev Baggesen til Del,
inden han for stedse forlod sit Fædreland, viser
klart, hvorledes han var stillet til den toneangivende
Opinion: i Oktober 1819 indbød Studenterne til en Fest
for den hjemvendte Thorvaldsen, ved hvilken Lejlighed
Oehlenschläger holdt Talen, medens Baggesen - ikke
modtog nogen Anmodning om at deltage. Han tænkte
i al denne Tid stadig paa Baggesen at bryde op fra
Kjøbenhavn, men Sygdom og Pengenød lagde ham forlader
idelig Hindringer i Vejen, og først i Septbr. 1820
kunde han med sin Hustru og sin yngste Søn begive
sig paa Rejsen til Paris. Han aandede ligesom en
lettere Luft her, men Gjenvordighederne fulgte ham
i Hælene. Sit Landsted i Marly, i Omegnen af Paris,
fandt han tildels ødelagt af de Allierede, og faa
Dage efter sin Ankomst dertil blev han arresteret for
gammel Gjæld og maatte tilbringe næsten en Maaned i
Gjældsfængslet Ste. Pélagie. Han fik dog den følgende
Sommer sit Landsted bragt istand igjen og kunde
byde sin brystsvage Hustru dette sundere landlige
Ophold. Men det kunde kun forhale Katastrofen en kort
Stund: i Forsommeren 1822 døde Fanny. Med Sønnen Poul
drog Enkemanden saa til sin anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
