Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann - J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemninger. Hvis man altsaa ikke vil banlyse den
historiske Digtning fra Poesiens Enemærker, maa
man venligst acceptere, at Kjendsgjerningens Hvad
opfattes af Digteren som et Krav paa at forklare dens
Hvorledes.
Dette Krav har Ingemanns nysnævnte Indledning til
hans Cyklus af historiske Romaner fyldestgjort
paa en baade poetisk gribende og nationalt løftende
Maade. Der raader gjennem »Valdemar den Store« en med
det alvorsfulde historiske Vendepunkt forunderlig
stemmende Højhed, vemodsfuld i sit Blik udover
Tiderne, men samtidig henreven af Heltens og hans
Mænds store Bedrifter. Bedre har den Tilstand, som
ogsaa senere har været Danmarks Skjæbne, aldrig været
udtrykt end i de sorgtunge Vers, der indlede Digtet
og dermed den følgende Række af fædrelandske Romaner
af Ingemann:
Aarhundreds-Stjernen for tolvte Gang
sig over Golgathas Kors opsvang;
længst Østens Straale i Norden lyste,
men Danmarks Hjerte i Dødskamp gyste,
tungt Herrens Haand over Folket laa,
det var, som Danmarks Tid var omme,
som skulde Gudherrens Dom nu komme
og Folk og Rige og Navn forgaa.
- Stig op af Graven, Du Slægt, som døde!
Forkynd dit Fald og afmal din Brøde!
Advar os for Udslettelsens Dom
og viis os, hvorfra din Frelse kom’
Men I, som lyste i Tider dunkle,
som klare Nordlys ved Midnat funkle!
I store Aander, som over Jord
med Frelsens evige Banner foer,
der Herren mægtig sin Haand udstrakte
og Folkeaanden til Liv gjenvakte!
Lys atter for os fra natlig Tid,
I Aandekæmper i Herrens Strid!
Og blunder atter i Blødheds Drømme
mit Fødeland ved de dybe Strømme -
hvad heller raser i blinde Lyst
forvildet Slægt mod sit eget Bryst -
da ryster Sjælen og vækker Aanden
og styrker Hjertet og ruster Haanden
til dansk og stor og til herlig Id -
til Danmarks Frelse i Nødens Tid.
P.A. Heibergs og den attenaarige Thomasine
Christines eneste Barn Johan Ludvig Heiberg kom
til Verden paa Tyge Brahes Fødselsdag den 14.
Decbr. 1791. Da Faderen maatte drage i
Landflygtighed, kom Sønnen i nogen Tid i Huset
hos Rahbeks, men ikke længe efter Moderens
Indtrædelse i nyt Ægteskab med den landsforviste
svenske Baron Ehrensvärd (der her antog sit
Mødrenenavn Gyllembourg) kom han tilbage til
hende og opvoxede i dette sit nye Hjem under de
samme aandeligt vækkende og selskabeligt dannende
Indflydelser, som havde omgivet hele hans
tidligere Barndom. »Hvad der upaatvivlelig har havt en
afgjørende Indflydelse paa min hele Retning - siger
J.L. Heiberg i sine »autobiografiske Fragmenter«
(»Pros. Skr.« XI.) - er den for unge Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
